Massage der stimulerer taktilsansen og aktiverer det parasympatiske system. -om arousal og arousalregulering ud fra en forståelse af nervesystemet.

Arousal er et udtryk for hjernestammens vågenhed eller modtagelighed for sanseindtryk. Hos de fleste ligger vågenheden indenfor normalområdet, men den kan også være for høj eller for lav.

Hjernen modtager konstant en omfattende strøm af impulser fra vores sanser. Den skal derfor kunne vælge lige netop dem, der er vigtige i den aktuelle situation og den skal kunne frasortere sanseindtryk, der ikke er vigtige. F.eks. skal hjernen frasortere det taktile input fra det tøj du har på, ellers vil du blive forstyrret konstant i det du laver. Du kender det sikkert, hvis du har fået taget en lidt for stram skjorte på, eller har fået en ny trøje, der kradser- det er svært at abstrahere fra. Men når du har din behagelige bløde sweatshirt på tænker du ikke over, at du har tøj på.

Hos nogle mennesker sorterer deres hjerne ikke nok indtryk fra og de bliver nemt overstimuleret af den konstante strøm af sanseindtryk fra omverden. Overstimulering kan føre til høj arousal med hyperaktiv eller aggressiv adfærd. Nogle gange har personen strategier for at skærme sig fra de overvældende sanseinput, andre gange har de ikke – og så bliver hjernen stresset. Nogle gang kan stressen blive så overvældende, at personen lukker helt ned- og kan forveksles med en person, der har lav arousal.

Mennesker med for lav arousal kan ofte have svært ved at registrere vigtige sanseindtryk, de kan virke fraværende og ofte have svært ved at tage initiativ.

For høj eller for lav arousal har stor betydning for livskvaliteten. Ideelt set skal vi have en “midtimellem” arousal, hvor vi er trygge og glade, kan tage initiativ og være i social kontakt med andre mennesker. Det er vigtigt, at vi kan bevæge os i hele scalaen og har strategier for at komme fra høj eller lav arousal og tilbage i balance i midten. Hvis vi altid er i den lave arousal, oplever vi heller ikke eksalteret glæde.

Arousalforstyrrelser har også betydning for koncentration og indlæring, da normal opmærksomhed og normal vågenhed er en forudsætning for koncentrationen.

Sansemotorisk tilgang eller kognitiv tilgang til arousal regulering?

Mennesker med psykiatriske diagnoser eller traumetilstande har ofte svært ved at regulere deres arousaltilstand. Traditionelt bruges kognitivterapi, og vi afviser heller ikke denne metode, men vi oplever, at en hjerne i alarmberedskab oftest ikke profiterer af de kognitive tilgange. Low arousal tilgangen har fokus på kravstilpasning fra omverdenen, hvilket ligeledes er vigtigt at være bevidst om.Vi arbejder med en kropslig sansemotorisk tilgang, hvor vi kan påvirke hjernen på det mere ubevidste plan. Vi taler om balanceret arousal. Den kognitive og den kropslige tilgang kan kombineres, når det vurderes, at personen er klar til det.

Mennesker, der i længere tid befinder sig høj arousal eller let “tænder af” og ryger op i høj arousal, kan give anledning til konfliktfyldt adfærd. På lang sigt er mønsteret også meget udmattende for kroppens systemer, vi kalder denne tilstand ”kamp eller flugt”. De vil have brug for hjælp til at træne at kunne bruge selvreguleringsstrategier til at dæmpe arousal. For at kunne mestre selvregulering, er vi nødt til at kunne samregulere.Her er ord og kognitive teknikker ofte ikke nok, da ”kamp/ flugt” ligger i den primitive del af hjernen, der ikke forstår ord. Personen har brug for at træne evnen til samregulering og tilknytning og har brug for mange positive oplevelser, hvor ro-hvilesystemet aktiveres. Her er massage et blidt og effektivt redskab.

Modsat kan nogle mennesker “lukke ned” og befinde sig i en low arousal tilstand, hvor de ikke er aktivt deltagende i verden, f.eks. ved  alvorlige depressioner eller PTSD-tilstande. Vi kalder denne tilstand for “frys”. En person i “Frys” tilstanden har ubevidst valgt at lukke ned som en beskyttelsesstrategi, personen skal nænsomt lære at mærke sin krop, sine grænser og følelser. Her er pædagogisk massage et fantastisk redskab – for kroppen lyver aldrig.

Massage kan altså være et gavnligt pædagogisk redskab til begge tilstande. Massage stimulerer taktilsansen, som er en vigtig sans i forhold til at kunne mærke sig selv i forhold til omverdenen. Ved massage stimuleres det parasympatiske nervesystem og der udskilles mange hormoner, der er vigtige for vores psykiske velbefindende og vores tilknytning til andre mennesker.

 

Vagus nerven og det parasympatiske nervesystem

Vi har en brug for at kunne regulere vores autonome nervesystem så vi kan indgå i sunde sociale relationer. Vagus nervesystemet spiller en stor rolle i vores evne til at være sociale. Systemet består af flere kranienerver og vores sansesystemer særligt interoception og neuroception. For at kunne indgå i relationer er vi nødt til at føle os trygge og vores ubevidste sansning, neuroception, vil køre som en konstant scanner for at vurdere situationen. Ved at påvirke vagus nerven gennem bl.a. massage og særlige reflekspunkter kan vi berolige systemet og derved træne evnen til at føle sig tryg i relationer.  Vagus nerven påvirkes desuden af bevidst vejrtrækning og i massagesituationer kan klienten lære at blive bevidst om sin vejrtrækning.

Aromaterapi og æteriske olier til arousalregulering

Æteriske olier er koncentreret planteessens, der indeholder plantens egenskaber og de påvirker krop og sind via duftsansen og kroppen. Det er en af de hurtigste og simpleste måder at få adgang til det parasympatiske system. Desuden påvirker æteriske olier vores hormonsystem. I USA har man bl.a. brugt aromaterapi  i fængsler og psykiatriske hospitaler, og der beskrives at borgerne bliver mere rolige.

 

Kan du så bare gå i gang med at massere?

I princippet ja. Men vi anbefaler at du får teorien bag og sætter dig ind i de forskellige teknikker der findes, hvordan de stimulerer eller dæmper nervesystemet, samt hvordan og hvornår du kan anvende dem.

Neuropædagogisk massage er en massage metode, der består af flere forskellige massageteknikker, nogle udenpå tøjet, andre direkte på huden. I nogle af teknikkerne anvendes redskaber. Metoden kombinerer den neuropædagogiske tilgang med massage til at skabe kommunikation via bevidst berøring og blid massage.

Neuropædagogisk massage stimulerer følesansen og aktiverer det parasympatiske nervesystem. Følesansen sans er en forudsætning for, at vi kan agere og udvikle os som sociale mennesker, der har respekt for os selv og vores medmennesker.

I neuropædagogisk massage  påvirkes den primitive del af hjernen, som ikke forstår ord, hvilket er en fordel i arbejdet med mennesker, der ikke har profiteret af kognitive tilgange, hvor der kommunikeres med den tænkende hjerne.

Fokus i neuropædagogisk massage er et krop og hjerne hænger uløseligt sammen og f.eks. traumer lagres både i krop og hjerne og påvirker personen i forskellige situationer. Kroppen husker og det er vigtigt at have kendskab ti,l hvilke områder af kroppen der repræsenterer forskellige følelser og hvordan du kan anvende det til at arbejde med håndtering af følelser gennem kroppen.

I neuropædagogisk massage kan der arbejdes med emner som tillid, grænser og kontakt til sind og krop, og medvirke til at udviklemere socialt overskud og  sundere relationer. Dette kan som nævnt ske uden ord eller ved at forene kognitiv adfærdsterapi og neuropædagogik med bevidst berøring og sansestimulering. Målet med neuropædagogisk massage er at møde og støtte personen, der hvor vedkommende er og  skabe et fundament for  udvikling og bidrage til øget livskvalitet og sundhed.

Målgruppen for neuropædagogisk massage:

Neuropædagogisk massage er en kropslig tilgang til hjerne og nervesystem. Det er velegnet til mennesker med komplekse tilstande og diagnoser i det mentale og psykologiske område. Det kan være autisme, ADHD, ADD, OCD, PTSD, stress, traumer og krisetilstande, socio-emotionelle vanskeligheder, skizofreni, borderline. Det er ligeledes velegnet til borgere med demens, der er urolige eller udadreagerende.

Neuropædagogisk massage øger livskvaliteten og kan have følgende positive effekter:

  •           ✓Dæmpe arousal
  •           ✓Reducere stress, virke beroligende
  •           ✓Fremme evnen til selvregulering, hvile i sig selv.
  •           ✓Øge kendskabet til sin krop og sine følelser
  •           ✓ Mærke sine fysiske og psykiske grænser.
  •           ✓Dæmpe aggressioner og udadreagerende adfærd eller selvskade
  •           ✓Dæmpe medicin forbrug og magtanvendelser
  •           ✓Bidrage til øget nærvær og opmærksomhed og social interaktion
  •           ✓Dæmpe smerter og spændingstilstande.
  •           ✓Øge arousal og evnen til at tage initiativ og kontakt til andre

 

Så er du blevet mere nysgerrig efter at lære mere om denne tilgang – så tjek vores kursus i neuropædagogisk massage her .

 

Glæder os til at møde dig

Mette & Cammilla