<

september, 2023

25sep(sep 25)9:3026(sep 26)16:00Demensmassage – omsorgsmassage 25-26/9 2023

Kursusinfo

For dig der arbejder med mennesker med demens eller i ældreområdet

En hverdag på et plejehjem eller institution kan være overvældende og stressende for ældre med svækket kognition. Plejen og derved berøring foretages af mange forskellige mennesker på forskellige måder. Borgeren med demens kan let blive overstimuleret og komme til at reagere uhensigtsmæssigt, f.eks. slå ud efter personalet eller afvise personlig pleje. Det vil oftest medføre, at han/hun får mindre berøring og i stedet beroliges medicinsk. Men faktisk kan berøring være det vedkommende mangler- den skal bare gives i meget små doser og med bevidst nærvær og ro fra personalet.

Demensmassage ligner ikke fysiurgisk massage. Demensmassage har fokus på at skabe nærvær og tryghed i relationen til borgeren gennem bevidst berøring. Det meget enkle og utroligt effektive teknikker til at bringe ro og balance i nervesystemet gennem taktil stimulering.

På dette kursus lærer du flere massageteknikker, som gives udenpå tøjet og derfor er meget nemme at give som sansestimulerende aktivitet i løbet af dagen. Massage og berøring kan desuden let implementeres i den daglige pleje. Demens massage er nemlig ikke en bestemt metode, det handler om at tilpasse berøringen til modtageren og situationen. Behandlingerne varer typisk 5-30 min.

Dette 2 dages kursus er for dig, der arbejder med borgere med demens på bosteder, plejehjem eller i eget hjem. Uanset om du er faglært eller ufaglært, vil du få nye indsigter og nye redskaber til glæde for dig selv og de mennesker, du arbejder med.

Behovet for berøring og “hudsult”

Mennesker har brug for positive, trygge relationer med berøring hele livet. Berøring stimulerer taktilsansen og får hjernen til at udskille hormoner, der får os til at føle os glade og afslappede. Hvis vi som mennesker ikke rørt og krammet, kan der opstå hudsult, som er en despressionslignende tilstand. Manglende taktil- og propriceptiv stimulering kan ligeledes give anledning til motorisk uro og udadreagerende adfærd.

Beboere på plejehjem eller institutioner får ofte ikke nok berøring i løbet af et døgn. Dette kan komme til udtryk enten ved en urolig opsøgende adfærd, afvisende/aggressiv adfærd eller en tilbagetrukket depressionslignende tilstand.

Nogle mennesker reagerer voldsomt og kan virke afvisende ved fysisk kontakt og direkte berøring kan være vanskeligt at håndtere, fordi de ikke selv kan styre og kontrollere det.  Det kan være pga. tidligere negative oplevelser, men kan også være en følgevirkning til neurologiske sygdomme, hjerneskader eller demens.

Demensmassage  kan:

  • Lindre smerter
  • Dæmpe motorisk uro
  • Dæmpe udadreagerende adfærd
  • Øge overskud til deltagelse i hverdagen.
  • Give en følelse af velvære og glæde
  • Øge livsglæden og livskvaliteten

Øget kropsbevidsthed og konfliktnedtrapning

Massage i arbejdet med demente kan øge kropsbevidstheden og støtte modtageren til at opleve tryghed i sin krop. Det er særligt taktilsansen, der stimuleres nænsomt og i hensigtsmæssigt tempo, så modtageren vænner sig til berøring. Massagen kan dæmpe motorisk uro og udadreagerende adfærd og bidrage til at modtageren oplever ro og bidrage til overskud og overblik.

Massage og nærvær øger arbejdsglæden

I en travl hverdag kan berøring og personlig pleje let blive noget,  “man bare gør”, uden nærvær og uden indlevelse i det menneske man plejer.

På kurset reflekterer vi derfor over vigtigheden af empati, omsorg og indføling i arbejdet med demente borgere . Mere fokus på bevidst nærvær og berøring i hverdagen øger livskvalitet og  livsglæde hos beboere og personale.  De små nærværsoplevelser øger arbejdsglæden og vil ofte give bedre stemning på afdelingen, dæmpe konfliktfyldt adfærd og derved give større mentalt overskud. Alle har brug for berøring og bevidst nærvær hele livet. Det er godt for vores sind og for vores nervesystem og immunsystem. Vi kan ikke tillade os ikke at have til til berøring i et velfærdssamfund. Alle ældre fortjener stjernestunder med gode kram, en blid håndmassage, lidt ekstra tid til indsmøring af lotion, eller lidt ekstra god tid til at blive puttet godt med dynen.

På kurset lærer du

-Teori om sanser med fokus på den taktile sans og forstyrrelser i denne på et let basalt niveau

-Teori om vigtigheden af nærvær og berøring af hele livet

-Massageteknikker uden på tøjet med forskellige redskaber inkl. håndmassage

-Massage til forskellige målgrupper

-Lejringsteknikker

-Empati og medfølelse i arbejdet med demnete – hvordan passer du på dig selv

-Hvordan skaber du en tryg atmosfære med gensidig respekt for hinandens grænser

-Hvordan kan massage bruges og integreres i hverdagen

-Hvordan planlægges et behandlingsforløb

Praktisk information

Du vil få tilsendt kursus materiale og du kan selv vælge om du vil printe eller blot have det på din skærm.

Kursusbevis udstedes den sidste dag.
Du undervises af fysioterapeut Cammilla Mohr, som har mange års erfaring med massage som terapeutisk redskab til forskellige målgrupper og som bl.a har arbejdet med ældre med demens. Du kan læse mere om Cammilla her

Dato : 22.-23. juni 2023: Du kan tilmelde dig direkte her

Tidspunkter for undervisning

Der undervises fra kl. 9.30-16.00

Forplejning på kurset

Der serveres kaffe, te, vand, frugt og frokost i løbet af dagen. Frokosten er smør selv med forskelligt pålæg og brød. Har du specielle hensyn ift frokosten, bedes du selv medbringe den.

Deltager antal

Min.6 deltagere, max. 8 deltagere. Kurset aflyses/udsættes ved færre end 6 deltagere.

Husk : Tilmelding er bindende – se handelsbetingelser inden tilmelding. Du kan finde dem HER

Pris

Pris private for 2 dages kursus 2023 : 3200 kr .

Pris private for 2 dages kursus 2024 : 3600 kr .

Prisen er incl. forplejning begge dage, undervisningsmateriale og manual.

Du har mulighed for at betale i rater. Se mulighederne når du tilmelde dig.

Pris arbejdsplads /virksomhed 2023 : 3200 kr. plus moms.

Pris arbejdsplads /virksomhed 2024 : 3600 kr. plus moms.

Hvis din arbejdsplads betaler dit kursus, bedes du udfylde oplysningerne på vores EAN-formular. Har din arbejdsplads ikke EAN-nummer, bedes du bare oplyse deres CVR-nummer i formularen. Du er ikke sikret plads på kurset, før du har modtaget en kvitteringsmail fra os.  Du finder formularen ved at klikke her

Tilmelding & datoer

25.-26. september 2023: Du kan tilmelde dig direkte her

22.-  23. april 2024: Du kan tilmelde dig direkte her

Undervisningssted og overnatning

Kursussted:

Afholdes på Sydfyn i naturskønne omgivelser i Skovløberhuset, Krarupvej 6, 5771 Stenstrup, Fyn, Denmark

Stedet ligger ude på landet . Så hvis du kommer med tog /bus, kan du bestille FLEX-tur fra stationen til kursusstedet.

Overnatning

Det er ikke muligt at overnatte i Skovløberhuset i forbindelse med kursus. Der er mange muligheder for overnatning i forskellige Bed and Breakfast og hoteller i nærområdet. Der er ca 20 km til Svendborg og ca 15 km til Fåborg.

Herunder er en liste til dig med nogle af mulighederne. Da det er meget individuelt hvad i som kursister ønsker, anbefaler jeg ikke det ene sted fremfor det andet.  Liste over overnatningsmuligheder

Jeg glæder mig til at møde dig

Cammilla

Tid

25 (Mandag) 9:30 - 26 (Tirsdag) 16:00

Læg en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Go to Top