<

august, 2024

28aug(aug 28)9:3030(aug 30)15:30Selvværd og succes som selvstændig behandler 28-30/8 2024

Kursusinfo

Dette kursus er for dig som er selvstændig behandler/terapeut eller ønsker at være det. Kurset er for dig, der ønsker en opgradering i din forretning- uanset om du har været i gang i lang tid eller lige skal til at starte op.
Alt for mange små soloselvstændige behandlere brænder ud alt for tidligt. Det er ingen hemmelighed at det kan være hårdt at være selvstændig og det kan være hårdt at arbejde med mennesker og hele tiden skulle dele ud af sig selv, hvis man ikke får sat grænser og fyldt op på selvomsorgskontoen. Derfor lærer du på kurset forskellige strategier og redskaber til at passe på dig selv, så du kan holde din energi og gejst i din forretning.

Dette er ikke en workshop hvor du får en manual til 3 trin til succes som selvstændig. Jeg tror nemlig ikke på at der findes en model der passer på os alle. Jeg tror heller ikke på at vi alle har de samme mål og kriterier for succes. For nogle er succes at tjene mange penge til en fed bil, for andre er det en kort arbejdsdag med fleksibilitet til at kunne dyrke fritidsinteresser.

Jeg tror på at hvis du vil drive forretning med succes, så kræver det, at du kender dig selv og at du er autentisk og tro mod dig selv og dine kunder i processen. Det handler ikke om at du skal lære at kopiere andre- tværtimod skal du turde at stå frem som dig selv som du er. Det kan være skræmmende og sårbart, men når du er dig selv, kan dine kunder mærke dig og det skaber tryghed! Tryghed er værdifuldt i en verden, der er fuld af løgne og løfter om quickfixes, der kun har kortvarig effekt.

På workshoppen arbejder vi med at finde ind til din essens- din kerne. For når du arbejder udfra din essens vil du opleve at du står stærkt og at du har mere overskud og energi. Det bliver tydeligere for dig, hvad du vil og hvad du ikke vil og din grænsesætning er krystalklar. På den måde får du også tiltrukket de klienter, der passer ind i din forretning, så du kan leve af din passion uden at brænde ud. I løbet af workshoppen får du tid til at lægge din personlige forretningsplan og øve dig i prissætning, som er i alignment med dine mål og dine kerneværdier.

Vi skal desuden arbejde med hvordan lige netop du adskiller dig fra lignende behandlere og hvordan du sætter priser som er bæredygtige for dig og dine kunder. Vi ser på hvordan du kan bruge sociale medier til at tiltrække kunder men også de faldgruber der er her, bl.a kan det være en tidsrøver, et mødested for “gratister” og “trolls.” Igen handler det om din kerne og dine grænser.

Emner vi har fokus på:

  • Autencitet i din forretning
  • Din kerne- din essens
  • Dine værdier
  • Grænsesætning
  • Selvomsorg
  • Synlighed (bl.a. på sociale medier)
  • Uddelegering af opgaver i din forretning
  • Målsætning og manifestation ud fra din essens og værdier

Kom med på 3 dages power bootcamp hvor jeg booster dig, udfordrer dig og inspirerer dig! Jeg har været selvstændig i næsten 20 år med flere forskellige forretninger så jeg har mange års erfaring at dele ud af! Faktisk startede jeg min første selvstændige forretning før internettet fandtes! Det er jo ret vildt at tænke på!
OBS! Kurset er kun for selvstændige behandlere, terapeuter, yogalærere og andre der driver forretning med fokus på at hjælpe andre mennesker. Min kompetence ligger indenfor dette område og hvis man driver forretning med noget andet bør man finde et kursus med en, der har kompetencer indenfor det felt.

Kurset henvender sig til

Målgruppe:
Kurset henvender sig både til privat og fagpersoner, der ønsker at være selvstændig, eller som er selvstændig men ønsker en opgradering i din forretning.
OBS! Kurset er kun for selvstændige behandlere, terapeuter, yogalærere og andre der driver forretning med fokus på at hjælpe andre mennesker. Min kompetence ligger indenfor dette område og hvis man driver forretning med noget andet bør man finde et kursus med en, der har kompetencer indenfor det felt

Praktisk information

Du vil få tilsendt kursus materiale cirka 14 dage før kursusstart og du kan selv vælge om du vil printe eller blot have det på din skærm. Kursusbevis udstedes den sidste dag
Du undervises af fysioterapeut , iværksætter og mor til 2 Cammilla Mohr, som har mange års erfaring son selvstændig. Du kan læse mere om Cammilla her

Tidspunkt: 9.30-15.30
Forplejning på dagen: Kaffe, te, vand, frugt, let frokost og lidt sødt til ganen er inkluderet.
Deltagerantal: Minimum 6 deltagere, max. 8 deltagere. Kurset aflyses/udsættes ved færre end 6 deltagere.

Dato: 28.-30. AUGUST 2024 : Du kan tilmelde dig direkte her 

Pris

Private : 4800 kr .
Du har mulighed for at betale i rater, hvis du betaler med kort. Se mulighederne når du tilmelder dig.

Arbejdsplads/virksomhed: 4800 kr. plus moms.

Hvis din arbejdsplads betaler dit kursus, bedes du udfylde oplysningerne på vores EAN-formular. Har din arbejdsplads ikke EAN-nummer, bedes du bare oplyse deres CVR-nummer i formularen. Du er ikke sikret plads på kurset, før du har modtaget en kvitteringsmail fra os. Find formularen her

Tilmelding andre datoer:

28.- 30- AUGUST 2023: Du kan tilmelde dig direkte her

Undervisningssted og overnatning

Kursussted:
Afholdes på Sydfyn i naturskønne omgivelser i Skovløberhuset, Krarupvej 6, 5771 Stenstrup, Fyn, Denmark
Stedet ligger ude på landet . Så hvis du kommer med tog /bus, kan du bestille FLEX-tur fra stationen til kursusstedet.

Overnatning
Det er ikke muligt at overnatte i Skovløberhuset i forbindelse med kursus. Der er mange muligheder for overnatning i forskellige Bed and Breakfast og hoteller i nærområdet. Der er ca 20 km til Svendborg og ca 15 km til Fåborg.
Herunder er en liste til dig med nogle af mulighederne. Da det er meget individuelt hvad i som kursister ønsker, anbefaler jeg ikke det ene sted fremfor det andet.  Liste over overnatningsmuligheder

Din underviser på kurset:

Fysioterapeut og coach Cammilla Mohr.

Jeg glæder mig til at møde dig
Cammilla
SANSEMOTORIKAKADEMIET

Tid

28 (Onsdag) 9:30 - 30 (Fredag) 15:30

Læg en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Go to Top