<

november, 2023

20nov(nov 20)9:3022(nov 22)15:30Trin 2: Pædagogisk og sanseterapeutisk massage i arbejdet med arousalregulering og tilknytningsforstyrrelser 20-22/11 2023

Kursusinfo

Neuropædagogisk massage som arousalregulering

På kurset får du

  • en dybere indsigt for sammenhængen mellem krop, sanser, hjerne og nervesystem
  • en helhedsorienteret forståelse af arousal og hvordan berøring kan påvirke reguleringen
  • relevant viden om vagus nerven og hvordan du kan påvirke den med massage
  • forståelse for sam-og selvregulering i praksis
  •  indsigt i, hvordan du bruger dit eget nervesystem konstruktivt i mødet med andre
  • 6 nye massageteknikker, der kan bruges i kortere eller længere behandlinger

Det er en forudsætning, at du har været på vores 3 dages grundkursus i pædagogisk massage (trin1)    for at deltage på dette kursus.

Arousal og arousalregulering

På dette kursus dykker vi endnu mere ned i sammenhængen mellem krop, sind, hjerne og nervesystem. Du får en forståelse for, hvordan nervesystemet påvirker vores adfærd og dermed vores trivsel og livskvalitet.

I løbet af de 3 dage lærer du 6 nye massageteknikker, herunder oliemassage på ryg, ansigtsmasage og hånd/fodmassage. De nye værktøjer, du lærer på kurset, kan stå alene som en beroligende nærværende massage eller du kan kombinere massage med samtale, så du på en helhedsorienteret måde kan arbejde med emner som tillid, grænser og kontakt til sind og krop og udvikling af sundere relationer. Målet er at møde og støtte personen i øjenhøjde, hvor de er, med nærvær og fokus og skabe et stabilt fundament for arousalregulering og sanseintegration.

Du får en dybere forståelse af arousal og arousalregulering, set ud fra en forståelse af nervesystemet. Vi har brug for at kunne regulere arousal så vi kan indgå i sunde sociale relationer.

Høj arousal ses ofte som noget negativt og noget som skal dæmpes, da det kan give anledning til konfliktfyldt adfærd. Men målet er aldrig lav arousal men snarere en balanceret og smidig arousalregulering.

Der er flere faktorer der påvirker arousalregulering. Vagus nervesystemet spiller en vigtig rolle og har stor betydning for vores evne til at være sociale. Systemet består af kranienerver og vores sansesystemer, særligt interoception og neuroception. For at kunne indgå i relationer er vi nødt til at føle os trygge og vores ubevidste sansning, neuroception, vil køre som en konstant scanner for at vurdere situationen.

Mennesker, der er vokset op i et utrygt miljø eller senere i livet har oplevet traumer, har ofte en lavere tærskel for stress og har svært ved at selvregulere. De kan have en tendens til at hænge fast i den høje arousal i længere tid, for så at lukke ned og befinde sig i lav arousal. Det er udmattende og usundt at have et dysreguleret nervesystem og det forringer personens livskvalitet.

Et menneske der ofte er i høj arousal, det vi kalder ”kamp eller flugt” vil have brug for hjælp til at træne at kunne dæmpe arousal. Her er kognitive teknikker som samtale og aftaler ofte ikke nok, da” kamp/ flugt systemet” ligger i den del af hjernen, der ikke forstår ord. Personen har brug for mange positive oplevelser, hvor ro-hvilesystemet aktiveres og trænes, – og her er massage et blidt og effektivt redskab.

Modsat kan nogle mennesker “lukke ned” og befinde sig i en tilstand, hvor de ikke er aktivt deltagende i verden, f.eks. alvorlige depressioner, vi kalder denne tilstand for “frys”. En person i “frys” tilstanden har ubevidst valgt at lukke ned som en beskyttelsesstrategi. Personen skal nænsomt have vækket sit sociale nervesystem og have mange positive oplevelser med trygt samvær og nærvær.

Det er vigtigt at forstå, at mennesker der ikke regulerer smidigt imellem høj og lav arousal, har brug for hjælp. Her er neuropædagogisk massage et fantastisk redskab, da stimulerer det parasympatiske nervesystem og kan dermed bidrage til arousal regulering og skabe et fundament for udvikling. Ved at påvirke vagus nerven gennem bl.a. massage og særlige reflekspunkter, kan vi aktivere det parasympatiske nervesystem og derved træne evnen til at føle sig tryg i relationer. Desuden stimulerer massage mange hormoner, der er vigtige for vores fysiske og psykiske velbefindende og vores tilknytning til andre.

Aromaterapi og æteriske olier til aurosalregulering 

På kurset lærer du desuden om brug af æteriske olier i behandlingen.

Æteriske olier er koncentreret planteessens, der indeholder plantens egenskaber og de påvirker krop, hjerne og hormonsystem via lugtesansen og kroppen.

Det er en af de hurtigste og simpleste måder at få adgang til det parasympatiske system.

At bruge olier i behandlingen kan øge velvære og forstærke behandlingseffekten

I USA har man bl.a. brugt aromaterapi i fængsler og psykiatriske hospitaler og det beskrives, at borgerne bliver mere rolige.

3 intensive og spændende dage med nye indsigter

I løbet af kurset kobler vi teori om vagus nerven, den polyvagale teor og det sociale nervesystems betydning for vores velbefindende med betydningen af berøring. Du introduceres til Interoception- vores 8.sans, som handler om beskeder fra bl.a. indre organer, men også hvordan vi mærker følelser i kroppen.

Du lærer nye massageteknikker uden på tøjet samt rygmassage og hånd/fodmassage med olie og ansigtsmassage med nervereflekspunkter. Du får kendskab til at bruge æteriske olier som aromaterapi i behandlingen.

I løbet af kurset vil vi have diskussioner om, hvilke overvejelser man skal gøre sig om behandlingsforløb samt hvordan et tværfagligt samarbejde kan støtte op om et behandlingsforløb

Desuden vil du i løbet af kurset få fokus på, hvordan du passer på dig selv i dit arbejde

Praktisk information

Du vil få tilsendt kursus materiale og du kan selv vælge om du vil printe eller blot have det på din skærm. Kursusbevis udstedes den sidste dag
Du undervises af fysioterapeut Cammilla Mohr,  som har mange års erfaring med massage som terapeutisk redskab. Du kan læse mere om os her

Forplejning på kurset

Kaffe, te, vand, frugt og frokost  i løbet af dagen er inkluderet alle dage. Frokosten er smør selv med forskelligt pålæg og brød.

Deltager antal :Minimum 6 deltagere Max 8 deltagere. Kurset aflyses/udsættes ved færre end 6 deltagere.

Tidspunkter

Alle dage undervises fra 9.30- 15.30

Pris

Private: 4800kr.

Du har mulighed for at betale i rater. Se mulighederne når du tilmelde dig.

Institution/arbejdsplads:  4800 kr. plus moms

Hvis din arbejdsplads betaler dit kursus, bedes du udfylde oplysningerne på vores EAN-formular. Har din arbejdsplads ikke EAN-nummer , bedes du bare oplyse deres  CVR-nummer i formularen. Du er ikke sikret plads på kurset, før du har modtaget en kvitteringsmail fra os. Du finder formularen her

 

Dato :

20.-22. november 2023: Du kan tilmelde dig direkte her

Datoer for fremtidige kurser

Tryk pål link for tilmelding: 

9.- 11. oktober 2023

20.- 22. november 2023

17. – 19. januar 2024

10. – 12. april 2024

14.- 16.august 2024

9. – 11. december 2024

3.-5. februar 2025

7. – 9. maj 2025

24. – 26. september 2025

 

 

 

 

Undervisningssted og overnatning

Kursussted:

Afholdes på Sydfyn i naturskønne omgivelser i Skovløberhuset, Krarupvej 6, 5771 Stenstrup, Fyn, Denmark

Stedet ligger ude på landet. Så hvis du kommer med tog /bus, kan du bestille FLEX-tur fra stationen til kursusstedet.

Overnatning

Det er ikke muligt at overnatte i Skovløberhuset i forbindelse med kursus. Der er mange muligheder for overnatning i forskellige Bed and Breakfast og hoteller i nærområdet.

Herunder  er  en liste til dig med nogle af mulighederne. Da det er meget individuelt hvad i som kursister ønsker, anbefaler jeg ikke det ene sted fremfor det andet.  Liste over overnatningsmuligheder

Jeg glæder mig til at møde dig

Cammilla

Tid

20 (Mandag) 9:30 - 22 (Onsdag) 15:30

Læg en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Go to Top