<

maj, 2024

01maj9:3002(maj 2)15:30Trin 5 : Integration og casearbejde med pædagogisk og sanseterapeutisk massage1-2/5 2024

Kursusinfo

Trin 5: Integration og casearbejde med pædagogisk og sanseterapeutisk massage

På dette 2 dages kursus skal du sammen med de øvrige kursister integrere det, du har lært i løbet af uddannelsen.

Det er en forudsætning for deltagelse at du har været på trin 1-4.

Kurset er en del af min kursusrække, hvor du kan blive certificeret sanseterapeutisk massør. Læs mere om hele uddannelsen her

Integration og supervision

På dette kursus er der hverken ny teori eller nye teknikker du skal forholde dig til. Modulet handler om integration af det du har lært og at du finder din egen unikke stil.

I løbet af de to dage behandler deltagerne hinanden ud fra forskellige cases, hvor der kan være forskellige udfordringer. I kender ikke casene på forhånd og der er ikke noget rigtigt og forkert- det handler om at tage udgangspunkt i casen og så være nysgerrig og indfølende og behandle din medkursist som du ville behandle klienten i casen. Det kan være både børne og voksen cases. Når du behandler må du blande de forskellige teknikker du har lært så det bliver en helt unik behandling. Du kan også vælge at gøre det helt enkelt og holde dig til en teknik, hvis du mener det giver mest mening i forhold til casen.  Vi ønsker at vores Sanseterapeutiske massører er autentiske, sansende og nærværende når de behandler. Derfor lærer du heller ikke faste koncepter men opfordres til i løbet af hele uddannelsen at træne dit eget nærvær,  sanselighed og indfølingsevne. Vi tror på, at det er det, der gør dig til en særlig kompetent Sanseterapeutisk massør.

Der bliver mulighed for at stille spørgsmål og reflektere over oplevelser i egen praksis. Det er kun refleksioner i forhold til behandlinger, spørgsmål og overvejelser i forhold til klinikdrift og lignende bedes du stille på kursus 7 “Selvværd og succes som selvstændig”

Efter dette kursus har du mulighed for at vælge at blive certificeret ved at tage kursus 6.

Målgruppe

Deltagelse i kurset forudsætter, at du har gennemført trin 1-4 i Pædagogisk massage. Det er for dig, der er i gang med certiferingsrækken af kurser for at blive Sanseterapeutisk massør.

Vores kurser og certificeringer henvender sig til alle mennesker, både private og fagpersoner, der interesserer sig for at arbejde med det hele menneske ved at påvirke krop, sanser og nervesystem.

Praktisk information

Kursusmateriale

Der er ikke noget nyt læsestof til dette kursus. Inden deltagelse skal du have øvet på klienter hjemme mellem de foregående kurser.  Du skal kunne dokumentere mindst 20 behandlinger, men du må naturligvis øve så meget du vil.

Forplejning på kurset

Kaffe, te, vand, frugt og frokost servereres i løbet af  dagene. Frokosten er smør selv med forskelligt pålæg og brød.

Deltager antal

Minimum 6 deltagere. Max 8 deltagere. Kurset aflyses/udsættes ved færre end 6 deltagere.

Tidspunkt:

Alle dage fra 9.30-15.30

Pris

Private :  

2023: 3200 kr.

2024: 3500 kr .

Der tillægges ikke moms for private. Tilmeld dig via link længere nede på siden .Du har mulighed for at betale i rater. Se mulighederne, når du tilmelde dig.

Virksomhed/ arbejdsplads: 

2023: 3200 kr. plus moms.

2024: 3500 kr. plus moms.

Hvis din arbejdsplads betaler dit kursus, bedes du udfylde oplysningerne på vores EAN-formular. Har din arbejdsplads ikke EAN-nummer, bedes du bare oplyse deres CVR-nummer i formularen. Du er ikke sikret plads på kurset, før du har modtaget en kvitteringsmail fra os. Du finder formularen her

Dato:  1. -2. maj 2024 Du kan tilmelde dig direkte her

Andre datoer

26. – 27. april 20234:Du kan tilmelde dig direkte her

2. – 3. november 2023: Du kan tilmelde dig direkte her

6. – 7. november  2024:Du kan tilmelde dig direkte her

Undervisningssted og overnatning

Sted:

Afholdes på Sydfyn i naturskønne omgivelser i Skovløberhuset, Krarupvej 6, 5771 Stenstrup, Fyn, Denmark

Stedet ligger ude på landet. Så hvis du kommer med tog /bus, kan du bestille FLEX-tur fra stationen til kursusstedet.

Overnatning

Du kan overnatte i et nærliggende  Bed and Breakfast i nærområdet ( søg på Kværndrup, Hundstrup, Stenstrup el Svendborg). Ligeledes er der hoteller i Svendborg og Fåborg.Du kan se en liste over muligheder her

Din underviser på kurset:

Jeg  glæder mig til at møde dig

Cammilla

Tid

1 (Onsdag) 9:30 - 2 (Torsdag) 15:30

Læg en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Go to Top