LEG FOR LIVET – Leg, sansning og samregulering.

Endags inspirations-workshop om leg, glæde og relationer

Hvorfor en workshop om leg?

Livet er uforudsigeligt – ikke til at regne ud på forhånd. Vi kan aldrig være sikker på, at det vi planlægger, går som smurt – og det er derfor, at vi leger. Legen er forberedelsen på livet – På at leve i uforudselighed, i usikkerhed og at kunne håndtere det ukendte. På moderne dansk, er legen det, der gør dig omstillingsparat.

Desværre leger voksne mennesker ikke mere. Vi har ikke brug for det, tror vi. Vi har regnet den ud, tror vi. Vi ved bedre, tror vi. Men hvis vi ikke leger, hvordan kan vi så lære de kommende generationer at lege?

Heldigvis ligger legen gemt i vores DNA og det er muligt at finde legen frem. På workshoppen vil vi  puste til gløden og tænde gnisten i os selv.  Vi bruger legen til at samle alt det du ved i forvejen, så du kan hjælpe dem du arbejder med til dagligt – patienter, elever, børn, klienter – endnu bedre. Hjælpe dem med at overkomme livets forhindringer. Hjælpe dem med at håndtere livets uforudsigeligheder. Hjælpe dem til vækst, udvikling og et selvstændigt kompetent liv.

Hvad indeholder workshoppen?

Workshoppen er sammensat med viden og inspiration fra mange forskellige mordene vestlige videnskabelige discipliner: funktionel neurologi, synstræning, vestibulær rehabilitering, motorisk udvikling, motivationspsykologi, moderne smertevidenskab, coaching, personlig ledelse.

På workshoppen smider vi det hele ned i en stor gryde, rører rundt tilsætter noter af ældgammel viden fra buddhismen, stoicismen og et drys moderne mindfulness.

Det hele skaber en legende helhed, der efterlader dig inspireret let, glad og nysgerrig.

Du går fra workshoppen med større forståelse for hvad leg er og hvorfor det er vigtigt at lege med livet hele livet. Du har også fået oplevelser med leg som en utrolig effektiv og sjov måde at engagere sig i arbejdet med andre mennesker.

Workshoppen er hverken fjollet eller ligegyldig men dybt seriøs og meget nødvendig i en moderne hverdag, hvor legen bliver glemt.

Hvad får du ud af at deltage?

Du lærer at lege! Du får et sprog for legen og en simpel teoretisk model at læne dig opad. Du får fornyet fokus på fysisk og mental trivsel og masser af inspiration til at øge den. Du får redskaber til at håndtere uforudsigelighed både på job og i det private Du får mere mod, større livsglæde og genantændt ilden i dig”

Hvem er kurset for ?

Kurset er for alle fagpersoner og private som ønsker mere leg og nærvær i deres liv og relationer. Der er ingen krav om særlig uddannelse. Blot en forventning om at du som deltager møder op og er nysgerrig og åben og parat til at lege med og sætte dig selv i spil. Kurset er for dig der arbejder med børn, unge, voksne, ældre. Leg har ingen aldersgrænse!

Workshoppen er især for dig, der er træt af koncepter og “one size fits all”. På workshoppen får du redskaberne til at kunne reflektere og tilpasse legen og interventionen til det enkelte menneske.

Du er også meget velkommen til at deltage for at få nye vinkler på leg og trivsel i dit private liv.

Hvem underviser ?

Din underviser er fysioterapeut Kenneth Petersen fra Bevægelse

Jeg er uddannet fysioterapeut, kostvejleder og personlig træner. Jeg har over 15 års professionel erfaring i at hjælpe mennesker med problematikker så som smerter, skader, stress og depression.

Jeg arbejder altid med det hele menneske i centrum. Det betyder, jeg ser på sundhed som menneskelig trivsel både fysisk og mentalt. Jeg arbejder i dag som Synskonsulent i Haderslev Kommune. Sideløbende driver jeg konsulentvirksomheden Bevägelse, der laver foredrag, workshops samt individuelle forløb og konsultationer.

KVALIFICEREDE SKUB, DER VIRKER!

Min grundindstilling er, at det er fedt at være i live. Vi er i live, når vi kan mærke os selv. Når vi kan grine, græde, blive frustrerede, forundrede, begejstrede og bekymrede. Vi rummer det hele, og vi skal kunne trives i det hele. Det kan i perioder kræve en indsats at bevare en sund balance i livet og stå stærkt. Min mission er at hjælpe dig med det, når du har brug for det. Gennem træning, samtale, mentale øvelser og kropslig leg. Alt afhængig af, hvad dit behov er og hvordan vi bedst muligt motiverer netop dig.

LYDER JEG SOM EN LALLEGLAD HIPPIE?

Tag ikke fejl. Jeg er uddannet fysioterapeut og har en forkærlighed for funktionel neurologi. Jeg har specialiseret mig i den menneskelige hjerne, vores nervesystem og i hvordan vi interagerer med verden gennem vores sanseapparat. Det er hverken gætteri eller kætteri. Det er nyeste viden og velafprøvede værktøjer. Jeg præsenterer det bare på en måde, så du ikke mister interessen.

Det praktiske

Pt er der ingen planlagte Leg for livet kurser
Prisen er incl. kaffe/the og snack i løbet af dagen. Du bedes slev medbringe frokost

Sted: Gl. Bjert 42, Sønder Bjert

Alle spørgsmål skal stilles til Kenneth på bevagelse@gmail.com eller 25 36 23 06

Tilmelding

Jeg  glæder mig til at møde dig

Kenneth