Massage i omsorgsarbejde

For dig der arbejder i ældre- og handicapområdet

Dette 2 dages kursus er for dig der arbejder med borgere med nedsat funktionsniveau i omsorgsarbejde på bosteder, plejehjem, hospice eller som handicaphjælper.

Massage i omsorgsarbejdet handler om at skabe nærvær og tryghed i relationen til borgeren.

Denne type massage kan virke

  • Smertelindrende
  • Hindrer motorisk uro
  • Konfliknedtrappende
  • Skabe mere overskud til deltagelse i hverdagen
  • Velvære

Målgruppen for massagen er personer med

  • Demens
  • Hjerneskade
  • Udviklingshæmmede
  • Para- og tetrapletikker

På kurset lærer du

-Teori om sanser med fokus på den taktile sans og forstyrrelser i denne på et let basalt niveau

-Teori om vigtigheden af nærvær og berøring af hele livet

-Massageteknikker uden på tøjet med forskellige redskaber inkl. hånd og fodmassage

-Massage til forskellige målgrupper

-Lejringsteknikker

-Empati og medfølelse i omsorgsarbejdet – hvordan passer du på dig selv

-Hvordan skaber du en tryg atmosfære med gensidig respekt for hinandens grænser

-Hvordan kan massage bruges og integreres i hverdagen

-Hvordan planlægges et behandlingsforløb

Behovet for berøring og “hudsult”

Mennesker uanset alder har brug for positive, trygge relationer med berøring i form af f.eks. kram. Dette stimulerer hjernen og udskiller blandt andet hormoner, der får os til at føle os glade og afslappede. Bliver vi ikke rørt og krammet kan der opstå hudsult som er en depressionslignende tilstand.

Nogle mennesker finder fysisk kontakt og direkte berøring vanskeligt at håndtere, fordi de ikke selv kan styre det. Det kan være pga. omsorgssvigt, sanseintegrationsproblemer eller pga. tidligere negative oplevelser med berøring. For dem uanset alder, kan hverdagen nemt være meget overvældende og stressende og vedkommende kan let blive overstimuleret og komme til at reagere uhensigtsmæssigt på tilfældig berøring. For andre der aldrig har fået stimuleret den taktile sans eller har oplevet traumer kan ligeledes reagere negativt på berøring og vægre sig ved berøring. Taktilsansen er en meget vigtig sans, fordi en forstyrrelse her kan føre til mange konflikter i hverdagen uanset funktionsniveau.

Øget bevidsthed

Massage i omsorgsarbejdet kan støtte modtageren til at mærke sin krop på en positiv måde. Det er særligt taktilsansen, der stimuleres på en nænsom måde og i hensigtsmæssigt tempo, så modtageren vænner sig til berøring. Massagen kan lære modtageren at slappe af i sin egen krop, finde ro og bidrage til overskud og overblik. Denne massagetype medvirker ligeledes til en øget kropsbevidsthed og kan derved være støttende i forhold til motoriske udfordringer både hos børn og unge og voksne.

Massageteknikkerne kan både være individuel massage i rolige omgivelser eller kan bruges som en gruppeaktivitet, som guidet massage. Massagen kan skærpe koncentration og fokus og dermed bidrage positivt ved indlæringsproblemer. Massage og berøring bringer ro og afspænding, hvis hjernen let overstimuleres.

Undervisningsplan:

Dag 1

-Teori om sanser og hjernen med fokus på den taktile sans

-Teori med massage og berøring

-Massage i omsorgsarbejdet

-Den trygge kontakt

-Massage til forskellige målgruppe

-Vi øver trykmassage, hånd og fodmassage

Dag 2

-Kort om taktile forstyrrelser

-Greb og  lejringsteknikker

-Hvordan planlægger du et forløb til din målgruppe

-Empati og medfølelse i omsorgsarbejdet – hvordan passer du på dig selv

-Vi øver flere massageteknikker uden på tøjet

-Casearbejde

Pris og praktisk information

Du vil få tilsendt kursus materiale og du kan selv vælge om du vil printe eller blot have det på din skærm. Kursusbevis udstedes den sidste dag
Du undervises af fysioterapeut Cammilla Mohr og ergo-og kropsterapeut Mette Krabek, som begge har mange års erfaring med træne børn og voksne med sanseintegrations udfordringer. Du kan læse mere om os her

Forplejning på kurset

Kaffe, te, vand, frugt, let frokost og lidt sødt til ganen er inkluderet.
Medbring: 2 lagner. lille håndklæde og skriveredskaber.

Deltager antal

Minimum 6 deltagere Max 8 deltagere. Kurset aflyses/udsættes ved færre end 6 deltagere.

Covid 19

Læs her om vores retningslinjer om Covid 19 her

Pris

Pris private for 2 dages kursus: 2700kr .                                                                                                                                                                     

Du har mulighed for at betale i rater. Se mulighederne når du tilmelde dig.

Pris arbejdsplads: 2700 kr. plus moms.

Hvis din arbejdsplads betaler dit kursus bedes du sende en mail med din tilmelding tl Cammilla@minhjerne.dk oplys venligst :
Deltagerens navn, telefonnummer og mail, Virksomhedens arbejdspladsens navn, EAN-nummer, CVR nummer og reference person.
For institutioner, virksomheder, kommuner m.m. pålægges moms.

Pris studerende og ledige:  Vi giver 20 %  i rabat

På hvert kursus har vi 1-2 pladser med rabat. Kontakt os for at høre mere om mulighederne

Datoer :

18-19 januar 2021

3-4 marts 2021

7-8 oktober 2021

 

Undervisningssted og overnatning

Sted:

Afholdes på Sydfyn i naturskønne omgivelser i Skovløberhuset, Krarupvej 6, 5771 Stenstrup, Fyn, Denmark

Stedet ligger ude på landet. Så hvis du har behov, kan afhentning i Stenstrup aftales. Kontakt os herfor.

Overnatning

Du har mulighed for at booke et værelse hos os – læs mere her

Du kan også r overnatte i et nærliggende  Bed and Breakfast i nærområdet ( søg på Kværndrup, Hundstrup, Stenstrup el Svendborg). Kontakt os for mere information.

Vi glæder os til at møde dig

Mette & Cammilla

Dine undervisere på kurset:

Ergo -og kropsterapeut og mindfulnessinstruktør  Mette Krabek.