Tag et eller flere af kurserne eller tag alle 6 og bliv certificeret Sanseterapeutisk Massør

Jeg udbyder en kursusrække indenfor pædagogisk og sanseterapeutisk massage (trin 1-5).

Trin 1 er grundkursus, hvor du lærer om pædagogisk massage som sansestimuli og som en måde at skabe kontakt og opbygge relation.

De næste trin er overbygningskurser, se kursernes temaer i oversigten herunder.

Du kan således starte med at tage grundkurset og herefter er du i stand til at give pædagogisk massage. Du kan komme rigtigt langt med dette kursus, men hvis du vil lære mere kan du fortsætte med de næste trin, hvor du lærer flere teknikker og får mere teori.

Du kan også vælge at tage alle kurserne i dit eget tempo og blive certificeret Sanseterapeutisk massør ( trin 1-6, trin 6 er certificering).

På kurserne lærer du en kropslig-neurologisk tilgang til mennesket, hvor der er fokus på at bruge  simple massageteknikker og bevidst berøring fremfor kognitiv terapi og mestringsstrategier. Du lærer om krop, hjerne og nervesystem og får forståelse for, hvordan systemerne arbejder sammen og hvordan du med bevidst berøring kan balancere arousal og dæmpe stress hos modtageren uden brug af samtale. Du lærer at blive bevidst om din egen tilstand og hvordan du bruger dig selv bedst i mødet med borgeren samtidig med at du tager vare på dig selv.

Du lærer mange massageteknikker i løbet af kurserne og du kan gå i gang med at behandle andre allerede efter Trin 1. Du lærer ikke at udføre bestemte massage programmer til behandling af bestemte diagnoser. Du lærer  i stedet at udvælge og tilpasse metoderne til den enkelte modtager og inddrage vedkommendes ressourcer  i behandlingen. Jeg mener, at det er vigtigt, at se personen og forstå årsagen til adfærden eller udfordringerne uanset diagnose.

Kurser i pædagogisk og sanseterapeutisk massage trin 1-6

Trin 1

Pædagogisk massage i relationsarbejde og  som sansestimulering til børn, voksne og ældre

Læs mere om kurset her

Trin 2

Pædagogisk massage i arbejdet med arousalregulering og tilknytningsforstyrrelser

Læs mere om kurset her

Trin 3

Pædagogisk og sanseterapeutisk massage til stressede og dysregulerede nervesystemer

Læs mere om kurset her

Trin 4

Pædagogisk og sanseterapeutisk massage i arbejdet med traumer

Læs mere om kurset her

Trin 5

Integration og casearbejde i sanseterapeutisk massage

Læs mere om kurset her

Trin 6

Supervision og certificering som sanseterapeutisk massør

Læs mere om kurset her

Kurserne henvender sig til både fagpersoner og private

Fagpersoner, der arbejder med mennesker: F.eks pædagog, pædagogmedhjælper, lærer, plejepersonale, fysioterapeut, ergoterapeut, plejeforældre og afspændingspædagoger

Forældre og pårørende til børn og voksne med særlige udfordringer

Der er ingen krav om forudgående uddannelse for at deltage på kurserne.

Bliv certificeret sanseterapeutisk massør

Uddannelsen er for dig, der ønsker at lære en kropslig tilgang til at hjælpe børn og voksne med  blandt andet stress, tilknytningsforstyrrelser eller traumer.

Måske arbejder du  allerede med mennesker, enten som ansat eller selvstændig eller måske drømmer du om det.

Pædagogisk massage kan hjælpe mennesker med og uden diagnoser, som f.eks oplever ubalanceret arousal, dårlig kropskontakt, selvskade, social isolering m.m

I løbet af uddannelsen lærer du om, hvordan krop, hjerne og nervesystem arbejder sammen og hvordan du via krop og sanser kan berolige nervesystemet. Du lærer, at blive bevidst om din egen tilstand og hvordan du bruger dig selv bedst i mødet med borgeren samtidig med at du tager vare på dig selv. Når du mestrer dit eget nærvær, kan du med bevidst berøring dæmpe arousal og stress hos modtageren uden ord.

Du lærer ikke bestemte massageprogrammer eller koncepter til behandling af diagnoser, i stedet lærer du at tilpasse metoderne til den enkelte modtager og inddrage vedkommendes ressourcer og forstå årsagen bag deres adfærd eller udfordringer uanset diagnose.

Du kan tilmelde dig et kursus af gangen og tage det i dit eget tempo eller du kan tilmelde dig modul 1-6 med det samme. Hvis du tilmelder dig hele uddannelsen på en gang får du en gave til en værdi af 1000kr. Det er muligt betale i rater, hvis du betaler med kort. Du kan læse mere om hele uddannelsen her

Undervisningssted og overnatning

Undervisningssted og overnatning

Alle  kurser afholdes i Skovløberhuset, Krarupvej 6, 5771 Stenstrup, Fyn

Stedet ligger i rolige naturskønne omgivelser ude på landet og er lettest at komme til med bil. Hvis du kommer med tog, skal du bestille FLEX-trafik fra Stenstrup station til huset.

Det er ikke muligt at overnatte i huset i forbindelse med kurset. Der er mange overnatningsmuligheder i nærområdet( søg på bed&breakfast i Vester Skerninge, Kværndrup, Hundstrup, Stenstrup eller Svendborg). Ligeledes er der Hoteller i Svendborg og Fåborg.

Din underviser på kurserne

Jeg glæder mig til at møde dig

Cammilla