Pædagogisk massage

– et terapeutisk redskab, der skaber basis for kontakt uden ord.

Et intensivt kursus, hvor du over 3 dage lærer at give pædagogisk massage til børn, unge eller voksne

Anvendelse af pædagogisk massage

Pædagogisk massage er et terapeutisk redskab, der skaber basis for en positiv kontakt uden ord. Pædagogisk massage består af forskellige massageteknikker, der kan støtte og stimulere mennesker med særlige behov. Massagen kan både virke beroligende, afspændende og groundende eller stimulerende alt efter intentionen og metoden, der anvendes.

Forskellen på pædagogisk massage og fysiurgisk massage er intentionen eller formålet og teknikkerne. I pædagogisk massage er formålet at støtte modtageren til at mærke sin krop. Det kan foregå udenpå tøjet med med hænderne eller med redskaber som f.eks bolde for at sende forskelligt sansestimuli til hjernen.

Metoden er meget anvendelig til både børn, voksne, samt ældre borgere f.eks med demens.
Alle kan have glæde af at modtage pædagogisk massage, men især børn, unge og voksne med sansemotoriske forstyrrelser har glæde af pædagogisk massage.

Hvad er en sansemotorisk forstyrrelse? Det kan være diagnoser i autismespektret, ADHD, ADD, traumatiserede børn, unge og voksne, børn der har oplevet omsorgssvigt, børn, unge og voksne med udadreagerende adfærd, selvskadende adfærd eller motorisk uro.

Metoden har vist positive resultater ved mennesker med diagnoser som:

  • Autisme
  • ADHD/ADD
  • Downs syndrom
  • Stresstilstande og traumer
  • Angst og OCD
  • Demens

Arousalregulering med massage

Pædagogisk massage består af massageteknikker, der støtter, hjælper og stimulerer sanserne og øger eller dæmper arousal.
Gennem kroppen og sansesystemet påvirkes hjerne og nervesystem. Massagen kan både øge og dæmpe arousal alt efter hvordan den gives. Massage er et formidabelt redskab til at vække et sløvt nervesystem og vække sanserne. I en tilstand hvor hjernens opfattelse af sanserne er reduceret, kan pædagogisk massage være særdeles virkningsfuld. Omvendt kan massage dæmpe et overaktivt og stresset nervesystem hos mennesker med f.eks angst og uro.

Børn og voksne der er fysisk og psykisk udfarende har ofte et overaktivt nervesystem og har svært ved at mærke sig selv eller forstå andres grænser. De kan have et meget positivt udbytte af pædagogisk massage. Personale oplever ofte at antallet af konflikter falder i takt med at de integrerer pædagogisk massage i arbejdet.
Mange unge og børn finder fysisk kontakt og direkte berøring vanskeligt at håndtere, fordi de ikke selv kan styre det. Et institutionsliv, hvor mange børn og unge vilkårligt berører hinanden, kan være en stressfaktor. Berøringen kan tolkes som provokerende handlinger eller slag, også selvom det ikke er hensigten med berøringerne. Massagen kan lære dem at slappe af og bidrage til overskud og overblik i deres hverdag.

Behovet for berøring og “hudsult”

Mennesker har brug for positive, trygge relationer med berøring i form af f.eks kram. Dette stimulerer hjernen og udskiller blandt andet hormoner, der får os til at føle os glade og afslappede. Bliver vi ikke rørt og krammet kan der opstå hudsult som er en despressionslignende tilstand.
Nogle mennesker finder fysisk kontakt og direkte berøring vanskeligt at håndtere, fordi de ikke selv kan styre det. Det kan være pga omsorgssvigt, sanseintegrationsproblemer eller pga tidligere negative oplevelser med berøring. Har man det sådan kan hverdagen være meget overvældende og stresset. Et barn, der er i en institution, hvor mange børn og unge vilkårligt berører hinanden, kan let blive overstimuleret og komme til at reagere uhensigtsmæssigt på tilfældig berøring. Voksne mennesker, der aldrig har fået stimuleret den taktile sans eller har oplevet traumer kan ligeledes reagere negativt på berøring og vægre sig ved berøring. Taktilsansen er en meget vigtig sans fordi en forstyrrelse her kan føre til mange konflikter i hverdagen.

Øget kropsbevidsthed gennem pædagogisk massage

Den pædagogiske massage kan støtte modtageren til at mærke sin krop på en positiv måde. Ved pædagogisk massage er det særligt taktilsansen, der stimuleres på en nænsom måde og i hensigtsmæssigt tempo, så modtageren vænner sig til berøring. Massagen kan lære modtageren at slappe af i sin egen krop, finde ro og bidrage til overskud og overblik.
Pædagogisk massage medvirker til en øget kropsbevidsthed og kan derved være støttende i forhold til motoriske udfordringer både hos børn og unge og voksne.

Massage i skolen eller institutioner

Massageteknikkerne kan både være individuel massage i rolige omgivelser eller kan bruges som en gruppeaktivitet som guidet massage for eksempel i klasselokalet.
Massagen kan skærpe koncentration og fokus og dermed bidrage positivt ved indlæringsproblemer. Massage og berøring bringer ro og afspænding, hvis hjernen let overstimuleres.

Læs hvad andre siger om kurset :

Tusind tak til Camilla og Mette for nogle fantastiske og super lærerige dage i de skønneste natur områder.Jeg glæder mig til at komme ud og afprøve alle de nye teknikker af i praksis som i har givet mig med på vejen.Jeg kan varmt anbefale dette intense 3 dages pædagogisk massage kursus.

Lina El Banna

Dette kursus har været både enormt lærerigt , fyldt med humor og nærvær fra både undervisere og deltagere. Dejlig atmosfære , intens undervisning med god veksling mellem teori og praksis. Dette kan varmt anbefales .
Et varmt tak til Camilla og Mette for 3 dage med grin , lærdom og det at være.sus har været både enormt lærerigt , fyldt med humor og nærvær fra både undervisere og deltagere. Dejlig atmosfære , intens undervisning med god veksling mellem teori og praksis. Dette kan varmt anbefales

Betina Nielsen

Hvad lærer du på kurset i pædagogisk massage?

 

-Massage og berøring- rationalet bag, neurologiske og psykologiske faktorer.

-Basis anatomi og fysiologi ift massage

-Teori om den taktile sans og taktile forstyrrelser.

-Sansestimulering med fokus på den taktile sans.

-9 forskellige massageteknikker uden på tøjet og brugen af forskellige redskaber

-Teknikker der enten kan dæmpe eller øge aurosal

-Hvordan kan massagen bruges og integreres i hverdagen

-Hvordan du planlægger et behandlingsforløb?

Dagene vil være en kombination af teori og praksis. Der øves på de øvrige kursister.

Læs her hvad Kristina, som er ergoterapeut har fået ud af kurset:

Jeg bruger den pædagogiske massage dagligt, jeg er begejstret for fokusset på nærværet og overførslen af ro. Jeg har fokus på mit eget åndedræt og mine bevægelser, og nyder at se at borgeren spejler sig i min ro. Det er meget tillidsskabende i mit relations arbejde at anvende de forskellige massageformer.
Det er især ball-stick massagen jeg bruger og det at lægge varme hænder på ryggen/skulderne af borgeren, uden på tøjet.
Borgerne fortæller, at de finder ro i hovedet og kroppen, og der bliver som bonus løsnet op i ømme muskler. De sover bedre, og får samtidig mere energi. Der er dagligt god respons fra borgerne, og de beder om mere massage, når de ser mig.
Jeg har i samarbejde med borgerne, syet hvedekerneposer i forskellige størrelser. Hvedekerneposen er et kæmpe hit på skulderne, når den lige har været en tur i mikrobølgeovnen.

Undervisningsplan

Dag 1

-Teori om massage og berøring

– Rationalet bag, neurologiske og psykologiske faktorer.

-Basis anatomi og fysiologi ift massage

-Øvelser og refleksioner om nærværs betydning i relationsarbejde

-Vi øver kropsafgrænsende trykmassage og klappemassage

Dag 2

-Teori om sanser og sansestimulering med fokus på den taktile sans og taktile forstyrrelser.

-Teori om at bruge massagen i forhold til børn og voksne med sansemotoriske udfordringer

-Fordele ved massage som redskab og hvordan man kommer i gang.

-Vi øver flere massage teknikker uden på tøjet bl.a. teknikker der dæmper aurosal

Dag 3

-Teori og diskussion om hvordan kan massagen bruges og integreres i hverdagen.

-Du lærer, hvordan du planlægger et behandlingsforløb i forhold til din målgruppe.

-Vi øver flere massageteknikker  med redskaber , der henholdsvis dæmper og øger aurosal

-Vi afrunder dagen med spørgsmål og opsamling

Kurset henvender sig til

Målgruppe:

Kurset henvender sig både til privat og fagpersoner.

  • fagfolk, der arbejder med mennesker: pædagoger, pædagogmedhjælper, lærere, plejepersonale, fysioterapeuter, ergoterapeuter, plejeforældre og afspændingspædagoger
  • forældre og pårørende til børn og voksne med særlige udfordringer

Praktisk information

Du vil få tilsendt kursus materiale og du kan selv vælge om du vil printe eller blot have det på din skærm. Kursusbevis udstedes den sidste dag
Du undervises af fysioterapeut Cammilla Mohr og ergo-og kropsterapeut Mette Krabek, som begge har mange års erfaring med massage som terapeutisk redskab. Du kan læse mere om os her

Tidspunkt:

Alle dage fra 9.30-15.30

Forplejning på kurset

Kaffe, te, vand, frugt, let frokost og lidt sødt til ganen er inkluderet.

Medbring:

2 lagner,  lille håndklæde, tæppe og to puder, samt skriveredskaber.

Deltager antal

Minimum 6 deltagere Max 10 deltagere. Kurset aflyses/udsættes ved færre end 6 deltagere.

Covid 19

Læs her om vores retningslinjer om Covid 19 her

Pris

Priser:

Pris private 2021 :  3900 kr .          

Pris private 2022 :  4300 kr .        

Du har mulighed for at betale i rater. Se mulighederne når du tilmelde dig.

Pris arbejdsplads: 3900 kr. plus moms.

Pris private 2022 :  4300 kr. plus moms.

Hvis din arbejdsplads betaler dit kursus bedes du sende en mail med din tilmelding tl Cammilla@minhjerne.dk oplys venligst :
Deltagerens navn, telefonnummer og mail, Virksomhedens arbejdspladsens navn, EAN-nummer, CVR nummer og reference person.
For institutioner, virksomheder, kommuner m.m. pålægges moms.

Pris studerende og ledige:  Vi giver 20 % i rabat

På hvert kursus har vi 1-2 pladser med rabat.  Kontakt os for at høre mere om mulighederne

Undervisningssted og overnatning

Sted:

Afholdes på Sydfyn i naturskønne omgivelser i Skovløberhuset, Krarupvej 6, 5771 Stenstrup, Fyn, Denmark

Stedet ligger ude på landet. Så hvis du kommer med tog /bus, kan du bestille FLEX-tur fra stationen til kursusstedet.

Overnatning

Du kan overnatte i et nærliggende  Bed and Breakfast i nærområdet ( søg på Kværndrup, Hundstrup, Stenstrup el Svendborg). Ligeledes er der Hoteller i Svendborg og Fåborg.

Dine undervisere på kurset:

Ergo -og kropsterapeut og mindfulnessinstruktør  Mette Krabek.

Vi glæder os til at møde dig

Mette & Cammilla