Den sensoriske profil i praksis

For dig der vil lære at forstå den sensoriske profil og tilrettelægge træning, behandling og aktiviteter,der understøtter den enkelte.

Forstå og brug den sensoriske profil i planlægning af forløb og strategi.

Et praktisk kursus for dig, der arbejder tværfagligt med børn eller voksne med sansemæssige udfordringer.

Den sensoriske profil er et internationalt anerkendt testredskab der kan bruges til børn og voksne. Den giver et billede af, hvordan en person sanseopfatter, sansebearbejder og agerer ud fra sansestimuli.  Ved at få indsigt i en persons sensoriske profil kan du se bagom den enkeltes adfærd, få indblik i hans/hendes selvregulerings strategier ift. de enkelte sanser og et overblik over vigtige indsatsområder for træning og valg af aktiviteter.

Alle mennesker er født med de samme sanser og nervesystem, men måden vi bearbejder de indtryk vi modtager og de bevidste/ ubevidste strategier vi anvender, er unikke for den enkelte. På dette kursus får du indblik i de 4 sensoriske typer og hvordan de kan påvirke hinanden.

Du lærer ikke at score en test, men forstå tests der er udarbejdet og  hvordan du planlægger træning, aktiviteter og lave miljøtilpasninger, der  støtter  den enkelte ud fra deres profil.

Undervisningen er teori om den sensoriske profil og forståelse for hjernens sanseintegration. Gennem casearbejde får du øvelser, redskaber og strategier til de forskellige sensoriske typer.

På kurset får du redskaber og strategier til både hvordan du kan træne og støtte børn, unge og voksne. Du får indblik i de 4 sensoriske typer og hvordan de kan påvirke hinanden. Du lærer ikke at score en test, men forstå test der er udarbejdet. Du får en række forslag til strategier og tiltag, der kan hjælpe og støtte den enkelte ud fra deres profil.

Gennem cases arbejder vi med at spotte mennesker med sansemæssige forstyrrelser og få et indtryk af deres sensoriske profil. Vi arbejder med at planlægge behandling, øvelser, aktiviteter og miljøtilpasninger, der træner den enkeltes sansemotoriske udfordringer og støtter deres sensoriske profil.

På kurset lærer du

-Teori og rationalet bag den sensorisk profil

-Gennemgang af de 4 sensoriske typers kendetegn

-Strategier til hvordan du støtter, hjælper og træner det enkelte barn gennem personlige strategier, aktivitetsvalg og tilpasning af omgivelserne

-Sensoriske typer ift. arousal og selvregulering

-Hvordan påvirker din egen sensoriske profil dit arbejde og din selvomsorg

-Tilrettelæggelse af sessioner, forløb og små tiltag i hverdagen

-Tværfagligt samarbejde og forældresamarbejde omkring profilen

Dag 1

-Kort om sanser og hjernen på et basal niveau

-Kort om sanseintegrations teori

-Teori og rationalet omkring den sensoriske profil

-Gennemgang af de 4 typer og deres kendetegn

-Strategier til de 4 typer

-Casearbejde

Dag 2

-Sensoriske typer, aurosal og selvregulering

-Gennemgang af aktivitetsforslag og tilpasning af omgivelser ift de 4 typer

-Din sensoriske profil ift arbejde og selvomsorg

-Hvordan tilrettelægges støtten og hjælpen

-Samarbejdet med kollegaer og pårørende

-Casesarbejde

Pris og praktisk information

Du vil få tilsendt kursus materiale og du kan selv vælge om du vil printe eller blot have det på din skærm. Kursusbevis udstedes den sidste dag
Du undervises af fysioterapeut Cammilla Mohr og ergo-og kropsterapeut Mette Krabek, som begge har mange års erfaring med træne børn og voksne med sanseintegrations udfordringer. Du kan læse mere om os her

Forplejning på kurset

Kaffe, te, vand, frugt, let frokost og lidt sødt til ganen er inkluderet.
Medbring: 2 lagner. lille håndklæde og skriveredskaber.

Deltager antal

Minimum 6 deltagere Max 8 deltagere. Kurset aflyses/udsættes ved færre end 6 deltagere.

Covid 19

Læs her om vores retningslinjer om Covid 19 her

Pris

Pris private for 2 dages kursus: 2700kr .                                                                                                                                                                     

Du har mulighed for at betale i rater. Se mulighederne når du tilmelde dig.

Pris arbejdsplads: 2700 kr. plus moms.

Hvis din arbejdsplads betaler dit kursus bedes du sende en mail med din tilmelding tl Cammilla@minhjerne.dk oplys venligst :
Deltagerens navn, telefonnummer og mail, Virksomhedens arbejdspladsens navn, EAN-nummer, CVR nummer og reference person.
For institutioner, virksomheder, kommuner m.m. pålægges moms.

Pris studerende:  Vi giver 20 % i studierabat

På hvert kursus har vi 1-2 pladser med studierabat. Kontakt os for at høre mere om mulighederne

Datoer : 2.-3. september 2021

Tilmelding her

Undervisningssted og overnatning

Sted:

Afholdes på Sydfyn i naturskønne omgivelser i Skovløberhuset, Krarupvej 6, 5771 Stenstrup, Fyn, Denmark

Stedet ligger ude på landet. Så hvis du har behov, kan afhentning i Stenstrup aftales. Kontakt os herfor.

Overnatning

Du har mulighed for at booke et værelse hos os eller overnatte i et nærliggende  Bed and Breakfast i nærområdet ( søg på Kværndrup, Hundstrup, Stenstrup el Svendborg). Kontakt os for mere information.

Vi glæder os til at møde dig

Dine undervisere på uddannelsen:

Ergo -og kropsterapeut og mindfulnessinstruktør  Mette Krabek.