Trin 2:

Pædagogisk og sanseterapeutisk massage i arbejdet med arousalregulering og tilknytningsforstyrrelser

En neurologisk og kropslig tilgang til arousalregulering for øget trivsel både indenfor special- og normalområdet. Det er en forudsætning, at du har været på mit 3 dages grundkursus i pædagogisk massage (trin1)    for at deltage på dette kursus.

Berøringens betydning for arousal og arousalregulering

På dette kursus bygger vi videre på det, du lærte på trin 1.

Vi dykker endnu mere ned i hjerne og sanser og sammenhængen mellem krop, sind og nervesystem.

Du får på dette kursus en forståelse for, hvordan nervesystemet påvirker vores adfærd både bevidst og ubevidst og dermed har stor indflydelse på vores trivsel, vores sociale relationer og vores livskvalitet.

På dette kursus forsøger vi at se på arousal og arousalregulering med udgangspunkt i, at der er flere faktorer der påvirker arousalregulering. Vi har brug for at kunne regulere arousal, så vi kan indgå i sunde sociale relationer, men hvordan lærer man at regulere arousal?

I pædagogisk arbejde tales der ofte om arousal, arousalregulering og selvregulering. Men hvad dækker ordene egentlig over? Høj arousal ses ofte som noget negativt og noget som skal dæmpes, da det kan give anledning til konfliktfyldt adfærd. På kurset folder vi det hele ud med  en nysgerrig tilgang og ser på, hvorfor målet ikke er at opnå lav arousal men snarere en balanceret og smidig arousalregulering. Du får en dybere forståelse af arousal og arousalregulering, set ud fra en forståelse af hjerne og nervesystem. Du får viden om vagus nerven og den interoceptive sans som har stor betydning for vores evne til at være sociale og regulere arousal.

Tryghedens neurologi og indre sansning

Du får indsigt i vagus nerven og den polyvagale teori af Stephen Porges, som også kaldes Tryghedens neurologi. Teorien forklarer hvordan vi ubevidst sanser og reagerer på signaler om trusler og tryghed fra vores indre og fra vores omverden. For at kunne indgå i relationer er vi nødt til at føle os trygge og vores ubevidste sansning vil køre som en konstant scanner for at vurdere situationen.

Vagus nerven er den 10.kranienerve som er bindeled mellem hjerne og organer og har en tæt kobling med vores ottende sans interoception som er vores indre sansning. Interoception er den sans, der kobler kropslige sansninger med følelser, den har stor betydning for, at vi føler os hjemme i vores krop og føler os trygge og nærværende. Interoceptive forstyrrelser er meget almindelige og du lærer på kurset, hvordan du spotter dem og hvordan du kan træne interoception i massagebehandlinger.

I løbet af kurset kobler vi teori om vagus nerven, den polyvagale teori og det sociale nervesystems betydning for vores velbefindende med betydningen af berøring.  Du lærer nye massageteknikker uden på tøjet samt rygmassage og ansigtsmassage med nervereflekspunkter. Du får en introduktion  til at bruge æteriske olier som aromaterapi i behandlingen.

Aromaterapi: æteriske olier til aurosalregulering 

På kurset lærer du desuden om brug af æteriske olier i behandlingen.

Æteriske olier er koncentreret planteessens, der indeholder plantens egenskaber og de påvirker krop, hjerne og hormonsystem via lugtesansen og kroppen.

Det er en af de hurtigste og simpleste måder at få adgang til det parasympatiske system.

At bruge olier i behandlingen kan øge velvære og forstærke behandlingseffekten

I USA har man bl.a. brugt aromaterapi i fængsler og psykiatriske hospitaler og det beskrives, at borgerne bliver mere rolige.

Du får teori om olierne og afprøver olierne i praksis.

 

Nye massageteknikker

Du lærer 5 nye massageteknikker

– Kort Ansigtsmassage

– Lang ansigtsmassage med vagus punkter og øremassage

– Vagus stimulerende holdemassage (uden på tøjet)

– Cirkelmassage (uden på tøjet)

– Rygmassage med børstning og aromaterapi (oliemassage på bar hud)

De nye metoder, du lærer på kurset, kan stå alene som beroligende nærværende massage eller du kan kombinere massage med samtale, så du på en helhedsorienteret måde kan arbejde med emner som tillid, grænser og kontakt til sind og krop og udvikling af sundere relationer.

Målet er at møde og støtte personen i øjenhøjde, hvor de er, med nærvær og fokus og skabe et stabilt fundament for arousalregulering og sanseintegration.

Omsorg for dit eget nervesystem

Det er meget vigtigt, at du er opmærksom på tilstanden i dit eget nervesystem. At arbejde med mennesker med dysreguleret nervesystem kan være meget krævende.

Du kender måske følelsen af, at arbejdsdagen har suget energien ud af dig eller at det er svært at være nærværende på dit arbejde eller derhjemme. Måske føler du ikke, at der er tid til at holde pauser og lade op i løbet af en travl arbejdsdag. Det kan skabe irritation og frustrationer og hvis det varer ved, kan det give mistrivsel. Du er dit vigtigste arbejdsredskab, hvad enten du er omsorgsperson professionelt eller i relation til dine pårørende.

For at kunne være der for andre skal du først og fremmest være der, for dig selv. Bevidst nærvær og sansning starter i din relation til dig selv og din egen selvomsorg. Din egentilstand smitter af på de mennesker du omgås i hverdagen og omvendt.  Derfor er det rigtigt godt at investere tid i at drage omsorg for dig selv og blive bevidst om, hvordan du er nærværende, mens du arbejder med massagen. Det er til gavn både for dig selv og den du masserer. På den måde kan massagesessioner blive som små sanselige nærværspauser for både dig og modtager.

På kurset får du

– En dybere indsigt for sammenhængen mellem krop, sanser, hjerne og nervesystem

– En helhedsorienteret forståelse af arousal og hvordan berøring kan påvirke reguleringen

– Relevant viden om vagus nerven og hvordan du kan påvirke den med massage

– Forståelse for sam-og selvregulering i praksis

– Indsigt i, hvordan du bruger dit eget nervesystem konstruktivt i mødet med andre

– 5 nye massageteknikker, der kan bruges i kortere eller længere behandlinger

Kurset henvender sig både til privat og fagpersoner:

  • Fagfolk, der arbejder med mennesker: for eksempel pædagoger, pædagogmedhjælper, lærere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, plejeforældre og afspændingspædagoger
  • Forældre og pårørende til børn, unge og voksne med særlige udfordringer
  • Du skal have deltaget på trin 1 for at deltage på dette kursus.

Praktisk information

Du vil få tilsendt kursus materiale og du kan selv vælge om du vil printe eller blot have det på din skærm. Kursusbevis udstedes den sidste dag og sendes sammen med slides senest 1 uge efter kurset.
Du undervises af fysioterapeut Cammilla Mohr,  som har mange års erfaring med massage som terapeutisk redskab. Du kan læse mere om Cammilla her

Forplejning på kurset

Kaffe, te, vand, snacks og frokost  i løbet af dagen er inkluderet alle dage. Frokosten er smør selv med forskelligt pålæg og brød. Ved særlige behov bedes du selv medbringe mad. Der er køleskab i huset.

Deltager antal

Minimum 6 deltagere Max 8 deltagere. Kurset aflyses/udsættes ved færre end 6 deltagere.

Tidspunkter

Alle dage undervises fra 9.30- 15.30

Pris

Private: 4950kr.

Du har mulighed for at betale i 6 rater. Se mulighederne når du tilmelder dig.

Institution/arbejdsplads:  4950 kr. plus moms

Hvis din arbejdsplads betaler dit kursus, bedes du udfylde oplysningerne på vores EAN-formular. Har din arbejdsplads ikke EAN-nummer , bedes du bare oplyse deres  CVR-nummer i formularen. Du er ikke sikret plads på kurset, før du har modtaget en kvitteringsmail fra os.

Du finder formularen ved at klikke på knappen herunder.

Bemærk at tilmelding er bindende i henhold til handelsbetingelserne.

Husk : Tilmelding er bindende – se handelsbetingelser inden tilmelding. Du kan finde dem herunder

Tilmelding

Er der udsolgt på det kursus du vil tilmeldes? Så tryk på knappen og skriv dig på venteliste, så får du besked hvis der opstår en ledig plads

Undervisningssted og overnatning

Kursussted:

Afholdes på Sydfyn i naturskønne omgivelser i Skovløberhuset, Krarupvej 6, 5771 Stenstrup, Fyn, Denmark

Stedet ligger ude på landet. Så hvis du kommer med tog /bus, kan du bestille FLEX-tur fra stationen til kursusstedet.

Overnatning

Det er ikke muligt at overnatte i Skovløberhuset i forbindelse med kursus. Der er mange muligheder for overnatning i forskellige Bed and Breakfast og hoteller i nærområdet.

Herunder  er  en liste til dig med nogle af mulighederne. Da det er meget individuelt hvad i som kursister ønsker, anbefaler jeg ikke det ene sted fremfor det andet.

Liste over overnatningsmuligheder

Jeg glæder mig til at møde dig

Cammilla