Trin 4:

Pædagogisk og sanseterapeutisk massage i arbejdet med traumer 

Kurset er til dig, der vil have en forståelse for traumer og hvordan du behandler mennesker med en traumehistorik ud fra en kropslig og neurologisk tilgang.

Kurset er en blanding af teori og praktisk massage træning, hvor du giver og modtager behandling. På kurset får du teori og lærer blide massageteknikker, som har til formål at skabe tryghed og balance i nervesystemet.

Det, du lærer på kurset, kan bruges både til børn og voksne.

Det er en forudsætning for deltagelse, at du har været på Trin 1  og  Trin 2 da undervisningen bygger videre på den viden du har fået der. Du behøver ikke at have været på Trin 3

Kurset er en del af min kursusrække, hvor du kan blive certificeret sanseterapeutisk massør. Læs mere om hele uddannelsen her

Traumeteori med fokus på, at krop og nervesystem husker

Du vil få en forståelse for traumer og hvordan traumer kan påvirke hverdagen og skabe uhensigtsmæssig adfærd og have konsekvenser for vores sundhed. Vi kobler traumeteori og traumebehandling med den polyvagale teori, som du blev præsenteret for på trin 2.

Du får let forståelig teori om chok og traumer og, hvordan kroppen lagrer og husker traumer og kan reaktivere traumer og oplevelser. Vi ser på teorien bag forskellige kropslige tilgange og traumeterapiformer til at arbejde med stress og traumer.

Den teoretiske del er inspireret af bl.a. Stephen Porges, Bessel Van der Kolk, Peter Levine, Dan Siegel og Gabor Mate, som alle har fokus på at kroppen skal mere med i behandling af traumer og som mener, at psykisk sygdom ofte skyldes traumer i den tidlige barndom.

Du lærer om, at kroppen gemmer traumatiske oplevelser, hvordan det fornemmes med hænderne og hvilke områder der typisk gemmer på traumer. Du vil blive præsenteret for teori om at, kroppens områder repræsenterer forskellige følelser. I flere kropslige tilgange til traumer arbejder man ud fra, at følelser og traumer lagres ens for alle mennesker i kroppen. Det stiller vi spørgsmålstegn ved og er i stedet nysgerrige på, hvad det enkelte menneske udtrykker og oplever. Vi arbejder med læsning af kropsudtryk altså, hvad kroppen fortæller og udtrykker og hvad vi fornemmer, den har brug for.

Massage som hjælp til krop og nervesystem, der husker traumer og stress

Du lærer nogle meget blide massageteknikker til at forløse fysiske og emotionelle traumer i kroppen uden at reaktivere traumatiske oplevelser. Du vil lære nye massageteknikker til massage af bl.a. mave, solar plexus, arme, brystmuskler, ben og fødder.

Du får indsigt i hvordan kroppen husker og hvordan du kan hjælpe klienten med at håndtere følelser, som klienten kommer i kontakt med under massagen.

Vi arbejder i dybden med, hvordan du kan bruge dit nærvær, din sanselighed og bevidst berøring som stressreduktion og aurosalregulering i mødet med mennesker med en traumehistorie

Med kropsterapi og pædagogisk massage kan du hjælpe mennesker med at bearbejde traumer, chok og svigt. Behandlingen er nænsom og indfølende og kan medvirke til at modtageren udvikler sundere relationer til sig selv (selvregulering) og sine omgivelser (samregulering). Gennem kroppen kan klienten oparbejde tillid, sunde grænser og en hensigtsmæssig kontakt til sin krop. Metoderne bruges til både børn og voksne og kan inddrage samtale, hvis det giver mening i forhold til modtageren.

Du lærer ikke et koncept eller en opskrift, der passer til alle, men du lærer nye muligheder for at arbejde med klienter, der har en historie med traumer.

Aromaterapi

På kurset arbejder vi lidt videre med at bruge æteriske olier som aromaterapi i massagebehandlinger.
Vi gennemgår nogle af de olier som kan være gode at bruge iforhold til at arbejde med fortrængte følelser.
Vores lugtesans er stærkt undervurderet i traditionel kognitiv traumeterapi.  At bruge kroppen og sanserne bevidst i traumeterapi er ofte meget nænsomt og alligevel meget effektivt. De æteriske olier kan desuden påvirke hormoner og transmitterstoffer i hjernen, så bl.a humøret løftes og hjerterytmen sænkes.

Nye massageteknikker

Aromaterapeutisk massage med calabash på ryggen

Calabash massage på bryst, solarplexus og mave

Calabash massage på fødder og underben

Trykmassage med ledkompressioner

Rytmisk massage til bindevævet

Beroligende rebozomassage

Kurset henvender sig til både fagpersoner og private

Fagpersoner, der arbejder med mennesker: F.eks pædagoger, pædagogmedhjælper, lærere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, plejeforældre og afspændingspædagoger

Private: forældre og pårørende til børn og voksne med særlige udfordringer

Du skal have deltaget på vores pædagogisk massagekurser Trin 1 og 2

Praktisk information

Kursusmateriale:

Du vil få tilsendt kursus materiale og du kan selv vælge om du vil printe eller blot have det på din skærm. Kursusbevis udstedes den sidste dag
Du undervises af  Cammilla Mohr, som  har mange års erfaring med massage som terapeutisk redskab. Du kan læse mere om  Cammilla her

Tidspunkt:

Der undervises alle dage fra 9.30-15.30

Forplejning:

Kaffe, te, vand, frugt,  frokost serveres i løbet af kursusdagen.Frokosten er smør selv med forskelligt pålæg og brød.

Deltager antal

Minimum 6 deltagere, max 8 deltagere. Kurset aflyses/udsættes ved færre end 6 deltagere.

Husk : Tilmelding er bindende – se handelsbetingelser inden tilmelding. Du kan finde dem HER

Pris

Pris 2023:  4800 kr .    

Pr. 1/8 2024 stiger prisen til 4950kr      

Private er momsfri og har mulighed for at betale i rater ved online tilmelding.

Arbejdsplads/ virksomheder: Prisen tillægges moms, uanset om virksomheden er momsregistreret eller ej. Hvis din arbejdsplads betaler dit kursus, bedes du udfylde oplysningerne på  EAN-formular. Har din arbejdsplads ikke EAN-nummer, bedes du bare oplyse deres CVR-nummer i formularen. Du er ikke sikret plads på kurset, før du har modtaget en kvitteringsmail fra os. Du finder formularen ved at klikke på knappen herunder.

Husk : Tilmelding er bindende – se handelsbetingelser inden tilmelding. Du kan finde dem herunder

Din underviser på kurset:

Cammilla Mohr.

Fysioterapeut, coach, Z-healthtræner, kraniosakral terapeut,

aromaterapeut

Læs mere om Cammilla her

Jeg glæder mig til at møde dig

Cammilla