Massagen kan gives uden på tøjet eller direkte på huden. Den kan foregå siddende, liggende eller stående og tilpasses modtagerens behov, muligheder og dagsform.
Der kan blandt andet anvendes:
- rolige eller mere dynamiske massagegreb
- statiske håndgreb og tydeligt tryk
- rytme, bevægelse og vibration
- bolde med forskellig størrelse, overflade og fasthed
- varme, tæpper og tyngde
- olie og andre redskaber
- rebozo, klangskåle og stemmegafler
Berøring påvirker især taktilsansen, men massage kan også indebære input til blandt andet proprioceptionen, vestibulærsansen, synet, hørelsen og lugtesansen. Samtidig registrerer modtageren kroppens indre signaler gennem interoceptionen.
Sanseinput er ikke en dosis, der blot skal skrues op eller ned. Det er information, som hjernen og kroppen skal kunne registrere, bearbejde og tillægge mening.
Nogle mennesker foretrækker let berøring, mens andre har brug for et mere fast og tydeligt tryk. Nogle har brug for langsomhed og få input. Andre kan have glæde af bevægelse, rytme eller et kraftigere, men aftalt sanseinput.
Der findes derfor ikke én rigtig massageform, som passer til alle.
Berøring og andre sanseinput kan påvirke opmærksomhed, kropsoplevelse, følelser og nervesystemets aktivitet. Men vi kan ikke love, at en bestemt metode skaber ro, dæmper stress eller regulerer et andet menneske.
Regulering er noget, der opstår i et samspil mellem mange forhold: kroppen, sanserne, relationen, omgivelserne, tidligere erfaringer og den aktuelle situation.
Pædagogisk sansemassage kan blandt andet tilbyde:
- en tydelig og afgrænset kontakt
- en pause fra hverdagens krav
- mulighed for at registrere kroppen
- erfaring med at vælge til og fra
- mulighed for at udforske forskellige sanseinput
- et fælles rum med nærvær og opmærksomhed
- støtte til kontakt, trivsel og deltagelse
Massagen kan være et værdifuldt pædagogisk bidrag, men den kan ikke stå alene, hvis et menneskes mistrivsel skyldes smerter, sygdom, belastende livsvilkår, utilstrækkelig støtte eller forhold i omgivelserne.
Pædagogisk sansemassage erstatter ikke relevant sundhedsfaglig, psykologisk eller socialfaglig udredning og behandling.
I pædagogisk sansemassage arbejder du ikke kun med teknikker. Du arbejder også med din egen måde at være til stede på.
Din stemme, dit tempo, dine hænder, din placering og dine forventninger kan få betydning for, hvordan massagen opleves. Derfor lærer du at være opmærksom på din egen tilstand og på, hvad du bringer med ind i mødet.
Det betyder ikke, at du altid skal være fuldstændig rolig. Det betyder, at du skal kunne registrere dig selv, tage ansvar for din rolle og søge støtte, når noget bliver vanskeligt.
På kurserne giver og modtager deltagerne massage. Det er en vigtig del af undervisningen at mærke forskellige teknikker på egen krop og erfare, hvor forskelligt berøring kan opleves.
At modtage massage giver dig ikke facit på, hvad andre mærker. Men det kan styrke din forståelse af sårbarhed, grænser, valg og betydningen af måden, en metode bliver tilbudt på.
Jeg udbyder en kursusrække i pædagogisk sansemassage, som består af fem trin som du kan læse om herunder.
Kurserne henvender sig både til fagpersoner og til forældre eller andre pårørende, der ønsker at lære en respektfuld og individuelt tilpasset tilgang til berøring.
Kurserne er blandt andet relevante for:
- pædagoger og pædagogmedhjælpere
- lærere og andre undervisere
- social- og sundhedspersonale
- fysioterapeuter og ergoterapeuter
- psykomotoriske terapeuter
- plejeforældre og aflastningsfamilier
- forældre og pårørende til børn, unge eller voksne med særlige behov
Der er ingen krav om en bestemt forudgående uddannelse for at deltage på Trin 1.
På kurserne arbejder vi ikke med færdige massageprogrammer til bestemte diagnoser. En diagnose fortæller ikke i sig selv, hvordan et menneske oplever berøring, eller hvilke sanseinput der er relevante.
Vi tager udgangspunkt i personen, situationen og det, der viser sig i mødet.
Mennesket før metoden.
Vi inviterer – vi påfører ikke.
Oplevelsen er vigtigere end interventionen.
