Trin 4

Hvad er et traume?

Et traume er ikke alene den hændelse, et menneske har været udsat for. Det handler også om, hvordan hændelsen eller de vedvarende belastninger er blevet oplevet, og hvilke muligheder mennesket havde for beskyttelse, støtte, handling og efterfølgende hjælp.

Mennesker kan opleve den samme hændelse meget forskelligt. Derfor kan vi ikke afgøre ud fra en bestemt oplevelse, en kropslig reaktion eller en bestemt adfærd, om et menneske er traumatiseret.

På kurset arbejder vi blandt andet med:

• choktraumer og enkeltstående hændelser
• udviklingstraumer og vedvarende relationelle belastninger
• PTSD og kompleks PTSD
• tilknytning, relationer og beskyttelsesstrategier
• dissociation og oplevelsen af afstand til kroppen eller omgivelserne
• sanseindtryk, triggere og kropslige reaktioner
• traumers mulige betydning for følelser, kontakt og adfærd
• misbrug og andre strategier, der kan have en regulerende funktion
• sekundær traumatisering og belastning hos fagpersoner
• betydningen af kultur, livserfaringer og sociale vilkår

Ikke al mistrivsel, smerte, uro, tilbagetrækning eller udfordrende adfærd skyldes traumer. Der kan være mange mulige forklaringer, og vi skal være varsomme med at fortolke et menneskes historie ud fra det, vi ser.

Vi ser mennesket før traumet.

Kroppen husker – men ikke som en beholder

Tidligere blev traumer ofte forstået som noget, der primært hørte til i tankerne og hukommelsen. I dag ved vi, at belastende oplevelser også kan få betydning for kroppens reaktioner, sansning, bevægelse, spændingsniveau og forventninger til omgivelserne.

Men kroppen er ikke en beholder, hvor traumet ligger gemt og venter på at blive løsnet.

Muskelspændinger, smerter, rysten, uro, følelsesløshed eller bestemte bevægemønstre er ikke i sig selv bevis på et traume. De kan have mange forskellige årsager og skal mødes med nysgerrighed frem for fortolkning.

På kurset undersøger vi derfor ikke, hvor traumet sidder. Vi undersøger, hvad modtageren oplever her og nu, og hvordan vi kan skabe et mere tydeligt, forudsigeligt og respektfuldt kropsligt møde.

En tryghedsfokuseret frem for traumefokuseret tilgang

En traumebevidst tilgang betyder ikke, at vi skal lede efter traumer hos alle mennesker. Det betyder, at vi tilrettelægger vores praksis, så modtagerens integritet, valgmuligheder og grænser får en central plads.

I pædagogisk sansemassage arbejder vi blandt andet med:

• løbende og informeret samtykke
• reelle valgmuligheder
• tydelige aftaler om berøring
• respekt for nej, tøven og fravalg
• forudsigelighed før og under massagen
• opmærksomhed på både verbale og nonverbale signaler
• mulighed for pause, ændring eller afslutning
• nænsomme overgange mellem områder og metoder
• faglig nysgerrighed uden at overfortolke
• opmærksomhed på magt, roller og afhængighed

Et ja i begyndelsen gælder ikke nødvendigvis under hele massagen. Samtykke er noget, vi løbende undersøger og bekræfter.

En kropslig reaktion er heller ikke det samme som lyst, intention eller samtykke. Derfor må vi aldrig bruge kroppens reaktion som begrundelse for at fortsætte en berøring, som modtageren ikke tydeligt ønsker.

Grænser står ikke i vejen for kontakten. Respekt for grænser er en del af kontakten.

Vi udfører ikke traumeterapi

Pædagogisk sansemassage er ikke traumebehandling.

På kurset lærer du ikke at genkalde, bearbejde, frigøre eller forløse traumatiske oplevelser. Du lærer heller ikke at aflæse et menneskes traumehistorie gennem kroppen.

Massage kan tilbyde et afgrænset møde med berøring, sansning, kropslig opmærksomhed og relation. For nogle kan det opleves trygt eller støttende. For andre kan berøring være vanskelig, uønsket eller irrelevant.

Målet er ikke nødvendigvis, at modtageren skal blive rolig, mærke mere eller give slip. Målet er at skabe et møde, hvor mennesket får mulighed for at mærke egne signaler, træffe valg og bevare indflydelse på det, der sker.

Det vigtigste er ikke, hvad vi gør, men hvordan det opleves.

Hvis der opstår reaktioner eller fortællinger, som kræver traumebehandling, sundhedsfaglig vurdering eller anden specialiseret støtte, skal det håndteres i en relevant faglig ramme.

Når kroppen ikke skal fikses

I nogle kropslige traditioner forbindes bestemte muskler, fascier, spændinger eller kropsområder med bestemte følelser og traumer. På Trin 4 forholder vi os kritisk og nuanceret til sådanne forklaringer.

Vi arbejder ikke ud fra, at:

• bestemte følelser sidder bestemte steder i kroppen
• psoas eller andre muskler gemmer på traumer
• rysten nødvendigvis betyder, at et traume forløses
• rødme eller mærker viser, at noget forlader kroppen
• smerte er nødvendig, for at en metode virker
• behandleren kan mærke eller vide, hvad modtagerens krop har brug for

Kroppen skal ikke presses til at give slip. Den skal heller ikke korrigeres ud fra behandlerens fortolkning.

Vi inviterer til sansning og kontakt og lader modtagerens oplevelse være vigtigere end vores teori om den.

Kulturel ydmyghed i det kropslige møde

Berøring, påklædning, kropsområder, køn, øjenkontakt, sprog og fysisk nærhed kan have forskellig betydning fra menneske til menneske og på tværs af familier og kulturer.

En traumebevidst tilgang kræver derfor også kulturel ydmyghed.

Det betyder, at vi ikke antager, at vores egen forståelse af tryghed, passende berøring eller god kontakt gælder for alle. Vi spørger, lytter og er villige til at justere vores praksis.

Vi må også være opmærksomme på, at mennesker kan have erfaringer med diskrimination, stigmatisering, magtmisbrug eller manglende respekt fra professionelle systemer. Det kan få betydning for tillid og deltagelse i det kropslige møde.

Din egen rolle og dit eget nervesystem

Som fagperson er du selv en del af mødet.

Din stemme, dit tempo, dine forventninger, din placering og din måde at reagere på modtagerens signaler kan få betydning for oplevelsen.

På kurset arbejder vi derfor også med:

• din egen tilstand og tilstedeværelse
• behovet for at være ekspert eller skabe en bestemt virkning
• egne grænser og reaktioner
• risikoen for overansvar og sekundær traumatisering
• faglig sparring, supervision og støtte
• at kunne bevare nysgerrigheden, når noget ikke går som forventet

At arbejde traumebevidst betyder ikke, at du altid skal være rolig. Det betyder blandt andet, at du tager ansvar for din rolle og for, hvordan din egen tilstand kan påvirke mødet.

Praktisk massage og sanselige metoder

Kurset veksler mellem teori og praktisk træning. Du bliver introduceret til metoder, som kan tilpasses den enkelte modtagers ønsker, grænser, dagsform og reaktioner.

Du arbejder blandt andet med:

• blid rytmisk massage
• massage med bolde
• siddende rolig kontakt
• calabashmassage med aromaterapi
• rebozomassage
• aromaterapi som et muligt sanseligt element

Ved massage på ryg, brystområde, mave, fødder og ben arbejder vi med tydelige aftaler og særlig opmærksomhed på blufærdighed, sårbarhed og løbende samtykke.

Ingen metode er i sig selv traumebevidst. Det bliver den først gennem måden, den tilbydes, afgrænses og tilpasses på.

Vi inviterer – vi påfører ikke.

Aromaterapi og individuelle duftoplevelser

På kurset arbejder vi videre med aromaterapi som ét muligt sanseinput i massagen.

Dufte kan vække minder, følelser, tiltrækning eller modstand, og den samme duft kan opleves meget forskelligt fra menneske til menneske. En olie er derfor ikke automatisk beroligende, groundende eller egnet til mennesker med traumer.

Vi bruger ikke duft til at fremkalde minder eller skabe en bestemt følelsesmæssig tilstand. Modtageren skal have mulighed for at dufte til olien på forhånd, vælge den fra og ændre mening undervejs.

Der findes ikke den rigtige olie – mennesker oplever dufte forskelligt.

Det får du med fra kurset

Efter kurset har du fået:

• en nuanceret og praksisnær forståelse af traumer
• viden om, hvordan belastende erfaringer kan påvirke krop, sanser, relationer og adfærd
• forståelse for forskellen mellem traumebevidst praksis og traumebehandling
• blik for samtykke, magt, grænser og reelle valgmuligheder
• redskaber til at skabe tydelige og forudsigelige kropslige møder
• opmærksomhed på kulturelle forskelle og egne antagelser
• forståelse for den professionelles rolle og risikoen for sekundær traumatisering
• nye massage- og sansemetoder
• et tydeligere fagligt grundlag for at vurdere, hvornår massage er relevant – og hvornår noget andet er vigtigere

Trin 4 er til dig, der ønsker at arbejde med berøring og kropslige metoder med større faglig bevidsthed, ydmyghed og respekt for det menneske, du møder.

Vi ser mennesket før traumet.

Praktiske informationer

Kursusmateriale

Du vil 14 dage før kurset få tilsendt  teori kursus manual på mail. Den skal læses før kurset.

På kurset modtager du manual med beskrivelse af massage teknikker.

Senest 1 uge efter kurset modtager du de slides, der er blevet brugt på kurset

Du modtager kursusbevis på kurset.

Undervisning

Dagene vil være en kombination af teori og praksis. Massageteknikkerne øves på de øvrige kursister.