Fysisk bevægelse, krop og relation
På dette 3 dages grundkursus lærer du at overskue, iværksætte og planlægge fysisk bevægelse til børn, unge eller voksne.
Kurset kan stå alene eller suppleres med overbygningskurserne.
Sansefokuseret Bevægelse skaber basis for kontakt gennem kroppe og via leg
Sansefokuseret Bevægelse adskiller sig fra andre former for kropslig bevægelseslære, da det er pædagogisk redskab til at stimulere nærvær og fællesskaber gennem kropslige aktiviteter og leg.
Formålet er at støtte modtageren til at mærke sin krop, få stimuleret sanser og få bedre kontakt med krop og følelser.
Mennesker har behov for at få stimuleret sanser og bevægelse hele livet, da hjernen er afhængig af mærke og forstå verden gennem fysisk engagement, for at udvikle sig og holde sig i form. Modtager vi ikke passende sanse- og bevægestimuli kan der opstå udviklingsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser og mistrivsel.
Sansefokuseret Bevægelse kan bruges til alle mennesker lige fra børn til ældre borgere. Sansefokuseret bevægelse varierer fra rolige langsomme bevægelser, der stimulerer afslapning og til vilde fysiske udfoldelser, der øger arousal, så borgeren trygt lærer at navigerer i hele arousalscalaen