Vi har de seneste år set en bekymrende stigning i mistrivsel, stress og skolevægring hos børn og unge. Vi ser en stigning i diagnoser som f.eks ADHD, ADD, angst og autisme, der er ofte lang ventetid på udredning og en diagnose alene løser ikke mistrivsel.
Vi lever i en verden hvor alt går stærkt. Vi udsættes dagligt for et sansebombardement og masser af informationer fra medier. Vi sammenligner os selv med andre og lærer tidligt at vi skal passe ind og det kan kræve, at vi undertrykker vores sansninger og følelser. Når vi ikke kan mærke os selv og ikke kender vores eget følelseslandskab er det som om vores indre kompas er i stykker og kan det blive svært og utrygt at navigere i verden.
Mange af de tiltag, der sættes ind for at hjælpe mennesker i mistrivsel slår fejl. Måske fordi hjælpen kommer for sent. Måske fordi metoderne oftest er manualbaserede forløb med samtaleterapi, selvhjælpstrategier og selvhjælps apps. Tiltag der primært er målrettet den tænkende hjerne og hvor der måske ikke er mulighed for individuel tilpasning eller inddragelse af kroppen og sanserne. I samtaleterapi og coaching forventes det ofte at man ”mærker efter” og sætter ord på sine følelser- men hvad nu, hvis man ikke ved hvad man skal mærke? Og hvad hvis det føles ubehageligt og utrygt at mærke? Og mærker man overhovedet det rigtige?Hvordan skal børn og unge i mistrivsel kunne navigere i et følelseslandsskab som de ikke har et kort over? Hvis man aldrig har givet sin krop opmærksomhed og aldrig har lært at koble krop og følelser kan man blive i tvivl om hvad man mærker: er det kroppen, tankerne eller angsten? Mærker man det rigtige?
Vi har alle en indre verden verden af sanser og følelser som vi skal udforske livet igennem, det er en del af det at være menneske. Desværre oplever jeg det som om mange børn og unge farer vild i dette landskab, og at de voksne omkring dem står magtesløse, måske fordi de selv oplever at være faret lidt vild.
Hvis børn ikke oplever at de voksne omkring dem kan hjælpe dem med at finde vej føles det meget utrygt. Måske lukker barnet ned og trækker sig ind i sig selv som en beskyttelsesstrategi eller måske søger de et fællesskab med andre der er faret vild.
Jeg ønsker med denne uddannelse at uddanne fagpersoner, der har berøring med børn og unge i mistrivsel, til at kunne guide, vejlede og opmuntre på en opdagelsesrejse i sanser og følelser så de kan lære at stå stærkt i sig selv og navigere ud fra det de føler i stedet for det, de tror de skal føle.
Uddannelsen hedder Trivselsfacilitator fordi det ikke er en coach eller terapeut uddannelse. Trivselsfacilitatoren er en tovholder og inspirator i processen, men det er barnet eller den unge der er projektlederen. Trivselsfacilitering er en kreativ og legende proces der handler om at afdække, afsøge og afprøve muligheder og nye vinkler for trivsel hos den enkelte. Der vil ikke være 2 forløb, der er ens og derfor er det ikke et manual baseret koncept, men en opdagelsesrejse, hvor det følelsesmæssige landskab udforskes på forskellige måder.
I løbet af uddannelsen vil du som kursist komme på opdagelserejse i dit eget følelseslandskab og i andres.