Nervesystemsforståelse 1

Fra Vagus 1 til Nervesystemsforståelse 1

Kurset hed tidligere Vagus 1: Vagusnerven, det sociale nervesystem og arousalregulering.

Vagusnerven er fortsat en del af undervisningen, men den har ikke længere hovedrollen.

For trivsel, stress, følelsesregulering og social adfærd kan ikke forstås gennem én nerve.

Nervesystemets regulering opstår i et komplekst samspil mellem hjernen, kroppen, det autonome nervesystem, sanserne, kroppens indre signaler, tidligere erfaringer, relationer og omgivelser.

Derfor beskæftiger vi os fortsat med både vagusnerven og polyvagal teori – men placerer dem i en langt større sammenhæng.

Der findes ikke én nerve, én teori eller én øvelse, der kan forklare eller regulere et menneske.

Arousal – målet er ikke at være rolig

Arousal beskriver kroppens og hjernens aktiveringsniveau.

Høj arousal er ikke nødvendigvis et problem. Vi har brug for mobilisering, når vi leger, bevæger os, koncentrerer os og handler.

Og lav arousal er ikke nødvendigvis det samme som ro og tryghed.

Derfor handler regulering ikke om at få et menneske ned i lav arousal.

Målet er fleksibilitet – at nervesystemet har mulighed for at tilpasse sig situationen og bevæge sig videre.

På kurset lærer du derfor at se mere nuanceret på uro, aktivitet, tilbagetrækning, træthed og andre ændringer i adfærd.

Sanserne former vores tilstand

Vi møder verden gennem sanserne.

Lyd, lys, berøring, bevægelse, kropsstilling, temperatur og signaler fra kroppens indre bliver hele tiden registreret og fortolket af hjernen.

Men det samme sanseinput virker ikke ens på alle mennesker.

Det, der hjælper ét menneske med at orientere sig og deltage, kan være neutralt eller belastende for et andet. Og noget, der virkede i går, er ikke nødvendigvis det rigtige i dag.

Derfor lærer du ikke en liste over ”beroligende” og ”aktiverende” sanseinput.

Du lærer i stedet at være nysgerrig på mennesket, situationen og responsen.

Interoception – at mærke, forstå og reagere på kroppens signaler

Interoception handler om nervesystemets registrering og bearbejdning af information fra kroppens indre.

Det kan blandt andet være sult, tørst, smerte, temperatur, træthed, spænding, hjerterytme, vejrtrækning og behov for toilet.

Men at registrere et kropssignal er ikke det samme som at forstå, hvad det betyder – og at forstå et behov er ikke det samme som at kunne handle på det.

På kurset undersøger vi derfor sammenhængen mellem kropssignaler, følelser, behov, handling og regulering.

Du får også en forståelse af, hvorfor mennesker kan registrere og fortolke kroppens signaler meget forskelligt – og hvordan vi kan støtte uden at overtage fortolkningen af den andens krop.

Når nervesystemet beskytter

Kamp, flugt, fastfrysning og tilbagetrækning kan være meningsfulde beskyttelsesreaktioner.

Men vi skal være varsomme med at se en bestemt adfærd og konkludere, hvilken ”nervesystemtilstand” et menneske befinder sig i.

Den samme adfærd kan have mange forskellige årsager.

Derfor øver vi os i at skelne mellem:

Det, vi observerer – det, vi fortolker – og det, vi faktisk ved.

Det giver plads til flere mulige forklaringer og mere nuancerede faglige handlinger.

Samregulering er mere end at være ”det rolige nervesystem”

Vi påvirker hinanden hele tiden gennem blandt andet stemme, tempo, ansigtsudtryk, bevægelse, afstand, berøring og forventninger.

Men en rolig stemme eller et bestemt kropssprog er ikke automatisk samregulerende.

Det afgørende er også, hvordan det bliver modtaget.

På kurset arbejder vi derfor med samregulering som et gensidigt møde frem for en teknik, vi udfører på et andet menneske.

Du får samtidig en vigtig nuancering af selvregulering:

Selvregulering er ikke det samme som selvkontrol, ”god opførsel” eller at kunne klare sig uden andre.

Vi udvikler vores muligheder for selvregulering gennem erfaringer med at blive mødt, forstået og støttet af andre.

Polyvagal teori – én forståelsesramme blandt flere

Du får fortsat en introduktion til Stephen Porges’ polyvagale teori.

Teorien har givet mange fagpersoner et brugbart sprog for sammenhængen mellem kropslig tilstand, oplevelsen af tryghed og fare, social kontakt og beskyttelsesreaktioner.

Men på Nervesystemsforståelse 1 præsenteres teorien ikke som en facitliste over menneskers nervesystem.

Vi ser både på teoriens anvendelige perspektiver og på de dele af dens fysiologiske forklaringer, der er fagligt omdiskuterede.

Det giver dig mulighed for at bruge teorien som inspiration til bedre spørgsmål – uden at gøre den til hele forklaringen på mennesket.

Fra teori til praksis

Kurset er ikke kun teori.

På de to kursusdage får teorien krop gennem øvelser, refleksion, dialog og praksiseksempler.

Vi arbejder blandt andet med:

• sansning og kropslig opmærksomhed
• bevægelse
• orientering
• vejrtrækning
• relation og samregulering
• berøring
• refleksion over egne og andres responser.

Formålet er ikke at lære den øvelse, der ”regulerer nervesystemet”.

Du skal i stedet erfare, at mennesker reagerer forskelligt – og øve dig i at invitere, observere og justere.

Relation, omgivelser, sansning, bevægelse, vejrtrækning og berøring kan alle være mulige bidrag til regulering. Men det er menneskets respons, der hjælper os med at vurdere, om det, vi tilbyder, faktisk er støttende.

Vi inviterer – vi påfører ikke.

Fra nervesystemsforståelse til faglig handling

Noget af det vigtigste, du tager med fra kurset, er ikke en samling teknikker.

Det er en anden måde at undersøge en situation på.

I stedet for straks at tænke:

Han er overstimuleret.

Hun er i høj arousal.

Det er hendes nervesystem.

Han har brug for at komme ned i gear.

øver vi os i at spørge:

Hvad kan jeg konkret observere?

Hvad fortæller eller viser mennesket selv?

Hvad skete der lige før?

Hvilke krav, sanseindtryk, kropslige behov, relationer og omgivelser kan have betydning?

Hvad kan vi ændre?

Og hvad sker der, når vi gør det?

En fagligt god handling er nemlig ikke nødvendigvis den, der får et menneske til at se mere roligt ud.

Den kan også gøre det lettere at orientere sig, bevæge sig, sige nej, bede om hjælp, deltage, gennemføre en aktivitet eller få adgang til en nødvendig pause.

Efter de to dage har du

• en grundlæggende forståelse af hjernen, kroppen og nervesystemet
• en mere nuanceret forståelse af arousal og regulering
• viden om sansernes betydning for adfærd og deltagelse
• forståelse af interoception og kroppens indre signaler
• forståelse af samregulering og selvregulering
• kendskab til vagusnerven uden ”vagusfiksering”
• en nuanceret introduktion til polyvagal teori
• forståelse af kroppens beskyttelsesreaktioner
• erfaring med forskellige kropslige og sanselige øvelser
• et fagligt blik for sammenhængen mellem menneske, relation, omgivelser og krav
• redskaber til at skelne mellem observation, fortolkning og handling
• en praksisnær tilgang, du kan tage direkte med tilbage til dit arbejde.

Du får kursusmanual og undervisningsmateriale, og der udstedes kursusbevis efter gennemført kursus.

Nervesystemsforståelse handler ikke om at kunne aflæse et andet menneskes nervesystem.

Det handler om at få øje på flere mulige forklaringer, stille bedre spørgsmål og undersøge, hvilke betingelser der kan gøre kontakt, deltagelse og handling mere tilgængelig.

Mennesket før forklaringen. Nysgerrighed før konklusion. Respons før metode.

Forberedelse

Inden kurset modtager du en digital teorimanual med nervesystemsteori, refleksionsopgaver og øvelser. Dit kursus begynder allerede når du læser den og reflekterer og teorien.

Ved at du læser materialet hjemme får vi mere tid på kurset til fordybelse, dialog og praktiske øvelser.

Undervisningsmateriale

På kurset modtager du trykt materiale med de praktiske øvelser vi laver på kurset.

Du modtager også et trykt kursusbevis

Efter kurset modtager du en mail med mine undervisningsslides som PDF samt nogle lydfiler med øvelser til eget brug