Nervesystemsforståelse 2

Fra grundforståelse til fordybelse

På Nervesystemsforståelse 1 fik du en grundlæggende forståelse af samspillet mellem hjernen, kroppen, sanserne og det autonome nervesystem. Du arbejdede blandt andet med arousal, interoception, stressresponsen, samregulering og polyvagal teori som én af flere forståelsesrammer.

På Nervesystemsforståelse 2 går vi et skridt videre.

Vi fordyber os i selvregulering, længerevarende stress og belastning, kroppens signaler, beskyttelsesreaktioner og den professionelles eget nervesystem. Samtidig undersøger vi gennem kropslige øvelser og refleksion, hvad der kan gøre regulering og selvomsorg mere tilgængelig i hverdagen.

Målet er ikke at lære at kontrollere nervesystemet eller finde den rigtige øvelse. Målet er at opdage belastning tidligere, forstå egne og andres reaktioner mere nuanceret og få adgang til flere mulige handlinger.

Selvregulering er ikke det samme som selvkontrol

Selvregulering bliver ofte forvekslet med evnen til at tage sig sammen, bevare roen eller opføre sig på en måde, som omgivelserne finder passende.

Men et menneske kan se roligt og tilpasset ud og samtidig være stærkt belastet. Omvendt kan bevægelse, lyd, protest, behov for afstand eller søgen efter kontakt være forsøg på at håndtere en vanskelig situation.

Selvregulering handler ikke om at undertrykke kroppens reaktioner eller altid at kunne skabe ro. Det handler blandt andet om gradvist at kunne registrere noget af det, der sker, få en brugbar forståelse af sine behov og få adgang til handlinger, relationer eller ændringer i omgivelserne, som kan støtte én i situationen.

At søge hjælp hos et andet menneske kan derfor også være en vigtig selvregulerende handling. Selvregulering betyder ikke, at vi skal kunne klare os alene. Vi har brug for samregulering gennem hele livet.

På kurset undersøger vi:

• forskellen på selvregulering, selvkontrol og tilpasning
• hvordan selvregulering udvikles gennem samregulering
• hvorfor evnen til selvregulering ikke er ens hos alle
• hvordan kropslige signaler, følelser, behov og handlinger hænger sammen
• hvordan beskyttelsesreaktioner kan udvikle sig til automatiske mønstre
• hvordan vi kan støtte regulering uden at stille krav om ro eller en bestemt adfærd.

Interoception – at mærke og forstå kroppens signaler

Interoception er hjernens registrering og fortolkning af signaler fra kroppens indre. Det kan blandt andet være signaler om sult, tørst, temperatur, hjerterytme, vejrtrækning, smerte, spænding, uro, træthed og behov for bevægelse eller hvile.

Interoception har stor betydning for følelsesregulering, selvregulering og selvomsorg. For at kunne tage vare på et behov skal kroppens signal først registreres, få en nogenlunde brugbar betydning og kunne omsættes til en mulig handling.

Men kropslige signaler opleves ikke ens af alle. De kan være svage, kraftige, uklare eller vanskelige at skelne fra hinanden. Nogle opdager først træthed, sult, uro eller behovet for en pause, når signalet er blevet meget kraftigt.

At mærke kroppen meget er heller ikke nødvendigvis det samme som at forstå dens signaler præcist. For nogle kan øget opmærksomhed på kroppen være støttende. For andre kan den skabe mere uro, smerte eller overvældelse.

På kurset arbejder vi derfor med at kunne bevæge opmærksomheden mellem kroppen, omgivelserne og kontakten med andre. Formålet er ikke at mærke kroppen på én bestemt måde, men at blive mere nysgerrig på det, der registreres – og på, hvad der gør signalerne mere forståelige og håndterbare.

Når belastningen fortsætter

Stressresponsen er en nødvendig del af kroppens evne til at mobilisere energi og håndtere udfordringer. Problemet er ikke, at vi bliver aktiverede. Udfordringen opstår, når belastningen fortsætter eller gentages, uden at der er tilstrækkelig mulighed for restitution og genopbygning.

På kurset får du en praksisnær forståelse af:

• hvordan det autonome nervesystem og HPA-aksen samarbejder under stress
• forskellen på akut stress og længerevarende belastning
• hvordan gentagen belastning kan påvirke søvn, energi, opmærksomhed, sansebearbejdning og sociale relationer
• hvorfor kroppens tidlige signaler kan blive vanskeligere at opdage
• hvorfor selv små krav kan opleves store, når den samlede belastning allerede er høj
• hvorfor restitution er mere end fravær af aktivitet.

Vi ser ikke kun på travlhed, men også på fysiske, sensoriske, følelsesmæssige, sociale og arbejdsmæssige belastninger.

Erfaringer og beskyttelsesreaktioner

Hjernen og nervesystemet lærer af erfaring. Det, vi tidligere har oplevet, kan få betydning for, hvordan vi registrerer, fortolker og reagerer på det, der sker nu.

Reaktioner som uro, kontrol, tilpasning, tilbagetrækning, overansvar eller behov for afstand kan i nogle situationer have en beskyttende funktion. Det betyder ikke, at vi kan aflæse et menneskes historie eller forklare en bestemt reaktion som et traume.

På kurset får du en grundlæggende traumebevidst forståelse af, hvordan overvældende og belastende erfaringer kan påvirke kroppens forventninger og handlemuligheder.

Vi arbejder ikke med at fremkalde eller bearbejde traumatiske oplevelser. Vi bruger heller ikke kropslige reaktioner som bevis på skjulte traumer. Traumeforståelsen skal hjælpe os med at møde reaktioner med større respekt og nysgerrighed – uden at gøre os sikre på deres årsag.

Vi behøver ikke kende historien for at respektere et behov for pause, afstand, støtte eller ændring.

Teori, kropslig udforskning og refleksion

Nervesystemsforståelse 2 kombinerer en grundig, praksisnær teoridel med kropslige øvelser, refleksion og erfaringsudveksling.

Du bliver guidet gennem forskellige former for sanselig og kropslig udforskning. Det kan blandt andet være:

• sansende og fri bevægelse
• blide bevægelses- og yogaøvelser
• orientering og brug af sanserne
• vejrtrækning, lyd og vibration
• rytme og bevægelse
• øvelser med kontakt til kropslige signaler og behov
• selvmassage og blid berøring
• øvelser med grænser, afstand og valgmuligheder
• refleksion over individuelle reguleringsstrategier
• pauser, overgange og restitution.

Øvelserne bruges ikke som facitlister eller metoder, der nødvendigvis skaber ro. Vi undersøger, hvordan de opleves, hvilke reaktioner de vækker, og hvornår noget skal fortsættes, tilpasses eller afsluttes.

Der findes ikke én øvelse, som regulerer alle nervesystemer. Det, der opleves støttende for ét menneske, kan være neutralt, forstyrrende eller belastende for et andet.

Vi inviterer – vi påfører ikke.

Dit eget nervesystem er med på arbejde

Når du arbejder med andre mennesker, bliver du også selv påvirket.

Nogle møder giver energi, glæde og mening. Andre kan vække uro, irritation, afmagt, overansvar eller et stærkt ønske om at hjælpe. Det gør dig ikke uprofessionel. Professionelt ansvar handler ikke om at være upåvirkelig, men om at kunne opdage, når noget påvirker dig, og forholde dig fagligt til det.

På kurset undersøger vi blandt andet:

• hvordan du mærker begyndende belastning
• hvad der mobiliserer eller dræner dig
• hvad der sker i dig, når et andet menneske bliver uroligt, vredt eller trækker sig
• hvornår du får trang til at fikse, overtage eller gøre mere
• hvordan din egen tilstand kan påvirke mødet med andre
• hvad der hjælper dig med at bevare kontakt til dig selv
• hvornår du har brug for afstand, støtte, sparring eller restitution.

Egenomsorg handler ikke kun om det, du gør efter arbejdstid. Den er også en del af din faglige opmærksomhed og de valg, du træffer i løbet af arbejdsdagen.

Nervesystemsselvomsorg og professionel bæredygtighed

Selvomsorg bliver let præsenteret som den enkeltes ansvar: Husk at holde pause, trække vejret, tænke positivt og passe bedre på dig selv.

Men vi kan ikke regulere os ud af alle belastninger.

Nogle belastninger kalder på en kropslig pause eller en ændring i vores egen handling. Andre kalder på grænsesætning, kollegial støtte, supervision, tydeligere ansvar eller ændrede arbejdsvilkår.

På kurset arbejder vi med at skelne mellem:

• det, du selv kan påvirke
• det, du kan bede andre om hjælp til
• det, der kræver faglig eller ledelsesmæssig handling
• det, du ikke skal løse alene.

Vi berører også, hvordan længerevarende kontakt med andre menneskers lidelse, afmagt eller stærke reaktioner kan påvirke fagpersonen. At blive påvirket er ikke nødvendigvis et tegn på manglende robusthed. Det kan være et signal om, at både dit nervesystem og de rammer, du arbejder under, skal tages alvorligt.

Man kan ikke trække vejret sig ud af utilstrækkelige rammer.

På de to kursusdage får du

• en dybere og mere nuanceret forståelse af selvregulering
• forståelse for forskellen mellem selvregulering, selvkontrol og tilpasning
• fordybelse i interoception og kroppens signaler
• viden om akut stress, længerevarende belastning og restitution
• en grundlæggende traumebevidst forståelse af erfaringer og beskyttelsesreaktioner
• praktisk erfaring med sansning, bevægelse, lyd, vejrtrækning, grænser og berøring
• erfaring med at undersøge og tilpasse kropslige reguleringsmuligheder
• større opmærksomhed på dit eget nervesystem i professionelle relationer
• forståelse for, hvordan overansvar, tilpasning og andre strategier kan påvirke din trivsel
• inspiration til realistisk selvomsorg og professionel bæredygtighed
• refleksion over grænsen mellem individuelt, kollegialt og organisatorisk ansvar
• mulighed for refleksion og erfaringsudveksling i en lille gruppe.

Hvem kan deltage?

Kurset er et fortsætterkursus for fagpersoner, der arbejder med mennesker gennem behandling, træning, undervisning, pædagogik eller omsorg.

Det kan blandt andet være:

• fysioterapeuter
• ergoterapeuter
• psykomotoriske terapeuter
• psykoterapeuter
• pædagoger og socialpædagoger
• yogalærere
• massører
• lærere og undervisere
• andre sundheds- og omsorgsfaglige.

Det er en forudsætning, at du tidligere har deltaget på Nervesystemsforståelse 1, Vagus 1 eller har tilsvarende grundlæggende viden om det autonome nervesystem, vagusnerven, arousal, samregulering og polyvagal teori.

Et trygt rum for undersøgelse

Kurset foregår på et lille hold med højst otte deltagere.

Du får mulighed for at mærke og afprøve de praktiske øvelser og dele dine oplevelser og observationer i et respektfuldt forum. Du bestemmer altid selv, hvilke øvelser du ønsker at deltage i, og hvad du ønsker at dele med gruppen.

Formålet er ikke at finde den rigtige øvelse til alle. Formålet er at udvikle større opmærksomhed på kroppens signaler, flere reguleringsmuligheder og en mere nuanceret forståelse af dig selv og de mennesker, du arbejder med.

Selvregulering handler ikke om altid at være rolig. Det handler om gradvist at kunne registrere sin tilstand og sine behov og få adgang til flere mulige handlinger.