Har du tænkt over, hvordan dine sanser stimuleres i din hverdag?
Og at dine sansninger påvirker din hjerne og sætter både tanker og følelser i gang, som påvirker din oplevelse af verden?
At sansninger sætter tanker og følelser i gang?
I dag var jeg ude at ride en tur på min hest i skoven. Det er der ikke noget særligt ved, det gør jeg tit. Det, der var særligt var, at jeg var mere opmærksom på mine sanser end jeg ellers plejer at være.
Det inspirerede mig til at skrive lidt om, hvordan næsten alle sanser sættes i spil på en ridetur i skoven. Vores sanser bliver stimuleret hver dag, når vi bevæger os rundt i livet. Hvis du ikke lige er rytter, så forestil dig situationen som gående, løbende eller cyklende.
Jeg starter min ridetur med at hente min hest og strigle ham. Allerede her er flere sanser i spil.
For at korte min fortælling ned og gøre den konkret i forhold til sanserne, vil jeg ikke beskrive rideturen, men beskrive oplevelser relateret til de forskellige sanser.
Taktilsansen
Min taktilsans er i spil, når jeg strigler hesten og lader hænderne glide undersøgende over hestens krop for at mærke, om han har sår eller flåter og når jeg forsigtigt lægger sadel og hovedtøj på hesten. På rideturen nusser og aer jeg min hest, når jeg vil rose ham.
Proprioception
Min proprioception er i spil, når jeg går ud på marken og henter min hest, bærer udstyr og strigler ham med lange rolige strøg. Når jeg rider mærker, jeg hestens bevægelser og tempo og tilpasser min kropsbevægelser og spænding efter de informationer- det er proprioception. Nogle gange er min hest ved at snuble, men min proprioception sender lynhurtige signaler til hjernen om, at jeg skal klemme lidt med benene, så jeg ikke falder af. Det spændene er, at det føles ikke så forskelligt fra når jeg selv er ved at snuble, det er som om vi er smeltet sammen og har fået fælles proprioception.
Proprioceptionen sender konstant signaler til lillehjernen, som sørger for at jeg har en passende spænding i kroppens muskler og f.eks. ikke sidder og klemmer konstant med benene eller knuger hårdt om tøjlen.
Vestibulærsans
Den sørger, i samarbejde med proprioceptionen, for at jeg kan følge hestens bevægelse i skridt, trav, tølt og galop. Sansen stimuleres i de forskellige tempi og når jeg skiftevis rejser og sætter mig i letridningen. Den sørger for, at jeg ikke falder af når jeg drejer hovedet efter en lyd, eller hvis min hest stopper uventet op, fordi han hører en lyd eller ser noget i skoven.
Neuroception
Neuroception er ikke en sans i traditionel sanseterapi men et begreb Stephen Porges bruger til at beskrive en ubevidst sansning af miljøet omkring os. Mit autonome nervesystem er konstant årvågent og reagerer på alt, hvad der kunne være farligt i skoven. Det reagerer når jeg hører noget, der pusler i krattet. Da jeg ser en slange, og lige skal vurdere, om det er en snog eller hugorm! Den reagerer også når min hest snubler og jeg ryger lidt ud af balance. Det sanser også, når det bare føles godt og trygt. Når skoven er stille og min hest skridter roligt afsted- så slapper systemet af og siger Ahhhhhh.
Interoception
Det er min indre sansning. Det er en tæt forbindelse med neuroception og interoception. Neuroceptionen aktiverer nærmest interoceptionen. Interoception er en indre sansning, en slags vurdering eller følelsesmæssig vurdering af det jeg sanser. Den er aktiv når ”hjertet hopper op i halsen,” fordi min hest stopper så brat og uventet op, at jeg er ved at tabe balancen. Eller når jeg galoperer op ad bakkerne i fuld fart, føler mig fri og det kilder i maven! Eller når mærker kærligheden til min hest som en varme i hele brystområdet.
Høresans
Min høressans aktiveres af de mange lyde i naturen: Min hests hove der rytmisk slår mod stien, fuglene der fløjter, mus og andre dyr, der pusler i krattet. Den registrerer også når der bare er helt stille- et ganske kort øjeblik
Synssans
Jeg kigger langt ud i horisonten når vi er ved de åbne vidder. Jeg har en god evne til at se langt. Når vi er i skov og krat scanner mit syn terrænet for egern og dådyr- nogle gange er jeg heldig at se dem. Jeg kigger efter fugle, ser på blomster, sommerfugle, der flagrer op og sjove insekter på jorden.
Lugtesans
Der er mange lugte i skoven. Min lugtesans registrerer ikke lugten af hest, for den er så velkendt for mig. Den reagerer på duften af harpiks når vi rider forbi fyrretræ, der er fældet. Den reagerer på lugten af blade, der er ved at formulde i skovbunden og et sted lugter der af dødt dyr. Da vi krydser en eng, er der en krydret duft af de mange vilde blomster.
Som du kan se, er stort set alle sanser blevet aktiveret på turen, den eneste der mangler smagssansen. Havde jeg mødt et kirsebærtræ på min vej, kunne den også være blevet stimuleret.
Alle sanser arbejder sammen
Som du kan se arbejder sanserne sammen og skaber en helhedsoplevelse- eller rettere, det er hjernen, der skaber helhedsoplevelsen. Det er hjernen, der integrerer sanseindtrykkene og samler dem til et samlet meningsfuldt billede.
Derfor kan man godt opleve at være træt efter sådan en tur- det er helt naturligt og sundt! Hjernen integrerer og lærer af sanseoplevelserne. Det er smart, for næste gang jeg oplever noget lignende så har hjernen et program til den oplevelse.
Jeg har faktisk selv undret mig over, at jeg nogle gange var meget træt, når jeg havde redet eller gået en tur. Burde det ikke give mig energi? Det er jo ting, jeg godt kan lide at lave? Men efter jeg har forstået det, igennem hjerne og sanser, så giver det mening at hjernen bliver træt og mæt af sanseindtryk efter sådan en tur. Derfor er det også rigtigt godt, at tage et lille hvil, så hjernen får ro til at integrere og lagre indtrykkene.
Forestil dig nu, at det var en gåtur med et lille barn jeg havde beskrevet. Kan du se at en gåtur med et barn på f.eks. 3 år kan give en hel anden sansestimulerende oplevelse, end at blive kørt i klapvogn eller bil? Og kan du forstå, at selv en mindre gåtur kan være trættende for det lille barn, fordi det får mange sanseinput? Og det er sundt, godt og naturligt!
Sansestimulering et helt naturligt element i vores hverdag.
Sansestimulering bør, efter min mening, være et helt naturligt element i vores hverdag, ikke noget der kunstigt sættes i værk med planlagte aktiviteter eller mekaniske apparater i et snoozel rum. Langt de fleste mennesker (børn og voksne) vil profitere af at komme mere ud i naturen, bevæge sig mere, lege, spille, synge osv. Det behøver ikke være så kompliceret.
Naturligvis er der mennesker, der har gavn af et særligt tilrettelagt sansestimuleringsforløb, f.eks. pga. fysiske eller psykiske udfordringer, der kan vanskeliggøre sanseintegrationen. For disse mennesker ville 2 timer i skoven måske blive overstimulerende.
Men jeg vil opfordre til, at vi begynder at tænke naturen ind som helt naturlig og næsten gratis sansestimulering. Vi mennesker responderer på naturen.
