Trin 5:
Integration, casearbejde og certificering
NYT! Fra 2025 er kurset 3 dage inklusiv certificering
Kursusbeskrivelse for 2025
På dette 3 dages kursus skal du sammen med de øvrige kursister integrere det, du har lært i løbet af uddannelsen.
Forudsætning for deltagelse på kurset:
- Du har gennemført kurserne trin 1-4 på max 2,5 år (evt gentaget trin 1 evt trin 2, hvis der er gået længere tid)
- Du har brugt massageteknikkerne regelmæssigt og kan dokumentere at du har givet minimum 20 behandlinger af kortere eller længere varighed
- Du har udarbejdet en forløbsbeskrivelse, hvor du beskriver et behandlingsforløb med valgfri klient på minimum 6 sessioner. I beskrivelsen reflekterer du over personens udfordringer og ressourcer og argumenterer for dine valg af metoder. Forløbsbeskrivelsen skal sendes til Cammilla minimum 14 dage før kursusstart og du vil modtage en kort skriftlig tilbagemelding
Kurset er en del af min kursusrække, hvor du kan blive certificeret sanseterapeutisk massør. Læs mere om hele uddannelsen her
Integration og intuition
Integration og intuition
Kurset handler om integration af det du har lært i løbet af uddannelsen og om at finde din egen unikke stil. Jeg ønsker, at Sanseterapeutiske massører er autentiske, sansende og nærværende, når de behandler. Derfor lærer du heller ikke faste koncepter, men opfordres til i løbet af hele uddannelsen at træne dit eget nærvær, sanselighed og indfølingsevne. Jeg tror på, at det er det, der gør dig til en særlig kompetent Sanseterapeutisk massør.
På dette kursus er der ikke noget ny teori du skal forholde dig til. Vi repeterer lidt fra de tidligere kurser og sætter det i spil i praksis i casearbejde. Du kan med fordel repetere det materiale, du tidligere har modtaget. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål og reflektere over oplevelser i egen praksis.
Du lærer en enkel ny ansigtsmassage, hvor vi bruger gua sha krystaller, som du med fordel kan bruge som selvmassage.
Certificeringen:
I løbet af de to dage behandler deltagerne hinanden ud fra forskellige cases, hvor der kan være forskellige udfordringer. I kender ikke casene på forhånd og der er ikke noget rigtigt og forkert- det handler om at tage udgangspunkt i casen og så være nysgerrig, intuitiv og indfølende og behandle din medkursist, som du ville behandle klienten i casen. Det kan være både børne- og voksen cases. Når du behandler, må du blande de forskellige teknikker, du har lært så det bliver en helt unik behandling. Du kan også vælge at gøre det helt enkelt og holde dig til en teknik, hvis du mener det giver mest mening i forhold til casen.
Den tredie dag præsenterer du ganske kort din forløbsbeskrivelse (ca 15 min) for en holdet og giver en medkursist en behandling som svarer til noget af det du beskriver i opgaven. Jeg kan finde på at stille spørgsmål iforhold til valg af metoder ud fra forløbsbeskrivelsen.
Når kurset er slut modtager du bevis på at du er uddannet Sanseterapeutisk Massør.
Uddannelsen /certificeringen giver ikke:
- RAB godkendelse
- ECTC point
- Momsfritagelse
- Garanti for arbejde/klienter
Datoer
27-29/1 2025
24-26/11 2025
Pris
Pris:2025 (3 dage): 5200 kr der tillægges ikke moms for private. Virksomhed/Institution : 5200 kr. plus moms.
Privatpersoner: Tilmeldinger fra private personer er fritaget for moms. Har du behov for at dele faktura i flere betalinger kan du sende en mail med ønske herom.
Institution/Virksomhed: Virksomhedsfakturaer pålægges moms. Dette er for ALLE med Cvr nummer, uanset om man er momspligtig eller momsfritaget, du kan fratrække faktura i dit regnskab.
EAN BETALING: Hvis din arbejdsplads betaler dit kursus via EAN , bedes du oplyse EAN nummer på tilmeldingsformular.
Bemærk at alle tilmeldinger er bindende i henhold til handelsbetingelserne.
Målgruppe
Mine kurser og certificeringer henvender sig til alle mennesker, både private og fagpersoner, der interesserer sig for at arbejde med det hele menneske ved at påvirke krop, sanser og nervesystem.
Deltagelse i kurset forudsætter, at du har gennemført trin 1-4 i Pædagogisk massage.
Praktisk information
Kursusmateriale
Der er ikke noget nyt læsestof til dette kursus. Du modtager en manual til Gua Sha massage.
Inden deltagelse skal du have øvet på klienter hjemme mellem de foregående kurser. Du skal kunne dokumentere mindst 20 behandlinger, men du må naturligvis øve så meget du vil.
Du skal udarbejde en forløbsbeskrivelse over et forløb med valgfri klient med minimun 6 sessioner
Forplejning på kurset
Kaffe, te, vand, frugt og frokost serveres i løbet af dagene. Frokosten er smør selv med forskelligt pålæg og brød.
Deltager antal
Minimum 4 deltagere. Max 8 deltagere. Kurset aflyses/udsættes ved færre end 4 deltagere.
Hvad andre siger om vores kurser
Om Pædagogisk massage trin 1:
Kurset er en god blanding af praksis og teori , formidlet på en nem og forståelig måde. 2 fagligt kompetente underviserer. Et sted med plads til alle – åbenhed og rummelighed. Jeg fik meget mere med hjem end forventet – både fagligt og personligt.
Patricia Jensen
Om Pædagogisk massage trin 1:
Teorien og afprøvningen af teknikkerne på min egen krop virker rigtig godt og hjælper mig med at huske det jeg lærer.
Tusinde tak for at give mig fokus på min egenomsorg i mit arbejde.
Nød at vi var et lille hold med plads til alle.
Krista Bjerg