Sansemotorisk Behandler og Træner
For mennesker, der arbejder med mennesker
Vi optager ikke nye hold på uddannelsen
Hvem er uddannelsen for?
Målgruppe:
Uddannelsen er åben for alle, der ønsker nye kompetencer i forhold til at arbejde med andre mennesker og bringe sig selv i spil på nye måder. Der er Ingen krav om forudgående uddannelse.
Du vil med denne uddannelse få en solid faglig og personlig ballast, der øger dine kompetencer i relationsarbejde med børn, unge og voksne, der har større eller mindre motoriske eller psykosociale udfordringer, hvad enten det er privat eller fagligt.
Som fagperson vil du få ny viden som du på en unik måde vil kunne inddrage i dit arbejde som f.eks. pædagog, pædagogmedhjælper, lærer, plejepersonale, fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver, plejeforældre eller afspændingspædagog.
Uddannelsen ruster dig desuden til at arbejde som selvstændig SanseMotorisk Behandler og Træner på hel eller deltid.
Læs hvad en af de tidligere deltagere har fået ud af at tage uddannelsen
Jeg har arbejdet indenfor den almene del / dagtilbud i 17 år, og efter at jeg blev færdiguddannet som pædagog i starten af 2019, ville jeg gerne arbejde indenfor specialområdet. Jeg blev dog hver gang mødt med at jeg ingen erfaring havde indenfor området. Da jeg så at der startede en sanseterapeutisk behandler uddannelse op, så blev jeg enig med mig selv om, at det var lige det jeg manglede til at gøre mit cv attraktivt for en kommende arbejdsplads indenfor specialområdet.
Jeg har fagligt fået et godt indblik i, hvad jeg skal kigge efter hos de børn jeg arbejder med, hvilke redskaber jeg har mulighed for at inddrage og hvordan jeg kan guides godt på vej, ved f.eks. at kunne læse en sensorisk profil. På det personlige plan har jeg fået den gave, at jeg flere gange under uddannelsen har skulle arbejde med mig selv, kigge indad og finde mine egne ønsker og håb. Dette har gjort at jeg i dag har sammenfattet min klinik lidt mere, så der er kommet mere styr på hvad jeg egentlig gerne vil fremadrettet.
I mit arbejde med børnehavebørn med autismediagnose, der bruger jeg de forskellige massageteknikker i ganske små doser, som børnene kan rumme at modtage. Jeg inddrager de faglige redskaber jeg har fået med mig på uddannelsen, viden om tilknytningsforstyrrelser, ideer til sansestimulering, samt det at jeg nu har mulighed for at snakke med, når fysio- og ergoterapeut har udarbejdet de sensoriske profiler på børnene.
På min klinik for alternativ behandling, der inddrager jeg de forskellige teknikker til de børn og voksne jeg har som klienter, så de kan få en mere helhedsorienteret behandling.
På den private front er jeg efter uddannelsen blevet bedre til at huske på mig selv. Jeg bruger de forskellige vejrtrækningsøvelser, samt foretager bodyscan af egen krop, for at blive i min egen energi.
Mette Hvid -Jacobsen
Uddannelsen og vores værdigrundlag
Opstart:
Hvis du er interesseret i at komme med på næste hold, er du meget velkommen til at kontakte os på Cammilla@minhjerne.dk eller 22465552
Der optages max. 10 deltagere og uddannelsen oprettes ved minimum 6 deltagere .
Undervisningsform og læringsmiljø:
Al undervisning er med fysisk fremmøde, dvs. ingen livestreaming eller online webinarer. Det eneste digitale medie er en lukket facebookgruppe, som vil blive brugt til faglig sparring, erfaringsudveksling og rådgivning under uddannelsen.
De 10 moduler er en blanding af teori og praksis, i alt 18 dages undervisning. Modul 10 er integration, refleksion og certificering
Du undervises af et engageret og erfarent tværfagligt team bestående af fysioterapeuter og ergoterapeuter. Dette gør, at vi kan give dig som deltager en tværfaglig viden og sparring.
Vi tilstræber at skabe de de optimale rammer for indlæring med ro, nærvær og tid til refleksion. Derfor er vi to undervisere på hvert modul, hvilket sikrer at vi kan nå rundt til alle i f.eks massageundervisningen.
Vi lægger vægt på, at uddannelsen er både fagligt og personligt udviklende. Du kommer til at arbejde med dig selv og dine ubevidste mønstre.
Gennem hele uddannelsen træner du således at blive bevidst om din egen tilstand, at mærke dig selv og skabe nærvær og indre ro. Dette mener vi, er et meget vigtigt og ofte overset område som relationsarbejder.
Hvor afholdes uddannelsen?
Undervisning foregår i et hyggeligt hus på landet i Stenstrup på Sydfyn i Skovløberhuset, Krarupvej 6, 5771 Stenstrup, Fyn.
Undervisning fra lørdag kl. 10-16.30 og søndag kl.- 9-15.30.
Hjemmearbejde og tidsforbrug:
Du kan passe dit almindelige arbejde ved siden af uddannelsen, da vi mødes 2 dage om måneden.
Der skal påregnes hjemmearbejde i form af læsestof og se instruktionsfilm af de teknikker, du lærer på kurset. Du vil få adgang til materialet online.
Desuden skal du afsætte en del tid til praktiske øvelser i forhold til at træne pædagogisk massage, kropsfokuseret mindfulness og sansemotorisk træning i hverdagen og lave case- beskrivelser. Du skal i løbet af året kunne dokumentere, at du har haft minimum 2 forløb med sansemotorisk træningsforløb og givet minimum 30 pædagogiske massagebehandlinger med varighed fra cirka 10 min op til en time alt efter modtagerens behov. Caseopgaverne beskriver dine observationer, dine valg af motorik og sanseaktiviteter og begrundelser herfor. De afleveres løbende under uddannelsen.
Pris for uddannelsen
Uddannelsen koster
Private : 37500 kr
For kommuner, institutioner og virksomheder med CVR er de 37500 kr. excl. moms. Der kan betales med EAN Nummer.
Er du tidligere kursist hos os, får du en rabat på 2000 kr. Skriv venligst til Cammilla for mere info på cammilla@minhjerne.dk.
Prisen dækker :
- I alt 20 undervisningsdage med innovative og engagerede undervisere.
- Mulighed for billig overnatning i huset i værelser, efter princippet først til mølle. Kontakt os for at høre nærmere.
- Du får løbende kompendier med al undervisningsmaterialet, samt videoer af de viste teknikker. Du har ikke udgifter til bøger.
- En lukket Facebookgruppe til faglig sparring, erfaringsudveksling og rådgivning.
- To timers faglig eller personlig 1:1 sparring med enten Mette eller Cammilla i løbet af uddannelsen f.eks i forhold til specifikke udfordringer du oplever.
- Forfriskninger på kurset i form af kaffe, te, frokost, snacks, frugt,kage o.a.
Tilkøb:
Du har mulighed for at tilkøbe ekstra faglig supervision i løbet af uddannelsen. Kontakt os for at høre nærmere.
Tilmelding og depositum
For at blive tilmeldt uddannelsen skal du først have en personlig info/optagelsessamtale med Cammilla og Mette pr telefon /skype, eller ved personligt fremmøde. Vi vil nemlig gerne sikre os, at du får svar på dine spørgsmål for at sikre at uddannelsen er det rigtige valg for dig. Der sættes 30-40 min af.
Booking af samtale : Kontakt Cammilla på Cammilla@minhjerne.dk eller 22465552.
Tilmelding og betaling af depositum: For at sikre din plads på uddannelsen, skal du betale 4500kr. Linket får du tilsendt efter vi har afholdt samtalen. Når vi har modtaget betalingen, er du sikret pladsen. Hvis du fortryder din tilmelding, får du ikke depositummet tilbage. Aflyses uddannelsen får du naturligvis depositum retur.
Du kan se de øvrige vilkår for uddannelsen her
Denne mulighed er kun for private, der betaler med kort. For indbetaling af depositum via EAN faktura eller bankoverførsel skal du sende en mail til Cammilla@minhjerne.dk
Betaling for uddannelsen
Privat personer: Restløbet op til 37500 kr betales på en gang eller i rater (fx 11 måneds rater hvor du betaler 3000 kr. pr rate ). Ved ratebetaling forpligter du dig til at betale alle rater, også hvis du selv vælger at stoppe på uddannelse. Denne mulighed er kun muligt ved kortbetaling, da vi ellers skal oprette hver faktura manuelt. For rateaftale kontakt venligst Cammilla@minhjerne.dk eller 22465552.
For institutioner m.m: 37500 kr +moms betales på en gang. Send venligst oplysninger med dit navn, arbejdspladens navn, samt evt EAN nummer. Institutioner, der betaler med kort kan betale i rater. Ved EAN betaling skal fakturaer oprettes manuelt derfor pålægges et håndteringsgebyr på 70kr+moms pr ratefaktura. Send oplysninger til Cammilla@minhjerne.dk eller 22465552.
Rabatmuligheder : Hvis du har deltaget på et af vores kurser, får du 2000 kr. i rabat på uddannelsesprisen.
Der kan evt. søges gennem Kompetencefonden om hel/ delvis betaling af uddannelsen. Eller betales via bruttolønsordningen (+moms). Vi kan dog ikke rådgive om det, søg vejledning ved din arbejdsplads og fagforening.